VBergsøeDeForbistredeDrenge

223

Besked, at nu kunde jeg „sidde over“ , indtil je g havde spist den. Forgæves forklarede jeg min Mangel paa Appetit. Kjøge paastod, at jeg var kræsen — han vidste af Erfaring, at stuvede Snittebønner ikke var søgte, og saa lovede han at „komme igen“ , hvilket uvilkaarligt førte Tanken hen paa. stuvet Spanskrør. Jeg blev altsaa siddende og stirrede for­ tvivlet paa Frikadellen, som syntes at voxe, jo mere jeg saae paa den. Skumringen begyndte at falde, Alt var taget af Bordene — kun den forbistrede Frikadelle blev ved at staa, og hvert Øjeblik kunde jeg vente Hr. Kjøge som Gen­ ganger. Da opdagede jeg pludselig et Stykke hvidt Papir, som stak ud bag Gardinet. Jeg krøb ned af min Stol, listede mig derhen og fandt, at det var et Nodeblad med den passende Begyndelse:.

Hjertat mig klämmer, Sorgligt ja g stämmer Quinten på min viol. Pling, plan g!

Jeg haaber at Bellman vil tilgive mig min Synd! Men i en Haandevending var Fredmans- Epistel forvandlet til to Kræmmerhuse, med Frika­ dellen i det ene og Snittebønnerne i det andet,.