VBergsøeDeForbistredeDrenge

201

det ham at lokke Talen frem igen og lære ham at se Talen istedetfor at høre den. Min Broder var, som lille, skabt til at blive Sømand, væver, adræt og behændig. Nu blev han ved egen Flid og ihærdig Stræben Maler og fik sine Ar­ bejder paa Udstillingen uden at have gennem- gaaet Akademiets sædvanlige Kursus. Han be­ gyndte 1867 paa Ischia med en Vandfarvelade, som jeg havde købt i Napoli, fortsatte saa Akvarel­ maleriet i Rom under den franske Maler Benou- ville og senere i Olie under J. la Cour. Trods al den Jammer og Elendighed, der ramte ham som ung, har hans Liv formet sig mere lykkeligt end man skulde formode. Afskaaren fra Verdens Tummel og Spræl, dens Humbug og Løgn, be­ varede han sit barnlige Sind til det Sidste, og manglede hans Kunst Rutinens Flothed, saa ejede den til Gengæld Sandhedens Inderlighed. Ifjor naaede han sit højeste ønske: at faa sine samlede Arbejder udstillede; men jeg tror, at Glæden, Sindsbevægelsen, Spændingen blev Aar- sagen til hans Død. Da Juleklokkerne ringede, kaldte de ham, deKbedste og barnligste Menneske, jeg har kendt, ind til den store, stille, evige Jul, vi Alle skal fejre.