VBergsøeDeForbistredeDrenge

195

og at hun udtrykkelig paalagde mig at tage Kastaniens hvide Lys med. Den Gang bandt man nemlig selv sine Kranse i Smerte og under Graad. Man købte dem ikke paa Staaltraad hos en Blomsterhandler under Prutten og Prat. Natten før min lille Broder skulde begraves, skete der noget mærkeligt — det eneste aande- agtige, jeg har oplevet. Jeg laa i min Seng, men kunde ikke sove. Bestandig syntes jeg at se min Broder ligge bleg og indfalden i den sorte, blomsterstrøede Kiste, som stod tæt ved hans Vugge i Værelset ved Siden af mit — kun en tynd Væg skilte os, og det er en endnu tyndere, som skiller Vuggen fra Graven. Da hørte jeg en glidende Lyd ude i Gan­ gen, et dæmpet, aandeagtig Suk, og saa blev Alt stille. Men lidt efter begyndte det at røre sig i det Værelse, hvor min Broder laa Lig. Ikke at Nogen gik eller at Noget flyttedes der­ inde — nej, det var den samme aandeagtige Gliden, som jeg havde hørt ude paa Gangen. Jeg rejste mig op for at kalde, men kunde ikke faa et Ord over mine Læber. Inde fra Værelset klang en dæmpet, spøgelseagtig Sang, min Bro­ ders kendte Vuggevise, og Gængerne gik som 13 *