VBergsøeDeForbistredeDrenge

181

Først den næste Dag fik vi Grunden til Ulykken at vide. Kusken havde taget Hoved­ tøjet af Hestene uden at spænde Skaglerne fra, og i det Hul, hvor vi holdt, havde Fluerne gjort Forløberne vilde. Der blev ligefrem gjort Jagt paa de smukke D yr, og de indfangedes først henad Aften. Saa kom „U lykken“ i Aviserne, blev læst i Paris og kaldte min Fader tilbage. Muligvis var det ogsaa den, der bevirkede, at jeg ikke „kom i Forbedringshuset“ for min Ildspaasættelse. Vort Ophold paa Fredsholm blev kun kort, og det var vist nok en Lykke for m ig; thi man havde nær skræmmet Livet af mig med Spøgeri. Naar jeg siger man, mener jeg dog kun Kirsten, Skovfogdens Datter, som var bleven os konsti­ tueret i den tilskadekomne Barnepiges Sted. Kirsten, en slank, syttenaars Pige, var født paa Vejlø, og voxet op mellem Kæmpegrave og Dysser. Hun kunde en utrolig Masse Historier om Trolde, Nisser, Gengangere og Helheste, og naar vi vandrede om i den dunkle Vejlø Skov ved Aftentide, proppede hun mig med de græsse­ ligste Troldesagn og viste mig, hvor „Utøjet“ boede. En Kæmpehøj blev et Jætteslot, en Ræve­ grav et Nissebo, og raslede et Pindsvin mellem de tørre Blade i Skovgrøften, saa var det „Graa-