VBergsøeDeForbistredeDrenge

175

fad. Om Aftenen blev det saa transporteret op til Skovløberhuset, hvor det forvandledes til her­ lige Retter. Alt kunde bruges — ja, om det saa var Pindsvin, forstod Skovløberkonen at an­ vende dem til en Slags Jagtsuppe, som smagte fortræffeligt. Det var især ved de farlige Razziaer i Frugt­ haven, at jeg maatte være med. Vi havde Lov til at tage, hvad der blæste ned, men naar vi rystede Træerne, blæste der altid meget ned. Søholts Have var vidt berømt for sin Skønhed. Vid i Udstrækning løb den i E t med „Stor­ skoven“ og havde Ved Søen herlige Udsigts­ punkter til Skjelsnæs og Borgø. Stive Alleer med klippede Almehækker af anselig Højde vex- lede med slyngede Skovstier, og op imod Gaar- den ved Landevejen laa „Frugthaven“ , der sær­ lig var Genstand for vore Røvertog. Ud imod Vejen løb lange, lave Espaliermure med de herligste Frugtsorter, og blandt disse havde vi især faaet Kig paa et Kirsebærtræ, hvis omhyg­ geligt opbundne Grene bugnede af Bær, store og sorte som Blommer — Tænderne løb i Vand, naar vi saae dem fra Vejen. Saa brød vi en Aften gennem Hegnet og plyndrede Træet. Først spiste vi, saa meget vi kunde, og Resten puttede vi i vore Kasketter,