VBergsøeDeForbistredeDrenge

174

husbroen, fordi jeg ikke vilde laane dem mit Medetøj. Dog skylder jeg Sandheden at til- staa, at de ikke alene trak mig op igen, men ogsaa tørrede mit Tøj i Solen, medens jeg som en lille Adam spiste stjaalne Sommeræbler i det lumre Badehus. Saa maatte jeg under „Flag­ stangen“ bande paa, at jeg ikke „vilde sige det“, og saa tog de mig med til Skovløberhuset og trakterede mig med Æggesnapse af de Æg, som de havde rapset fra min Onkels Hønsegaard. Hvis disse to Fyre havde levet i Middel­ alderen, vare de bievne rene Landsknægte; thi de havde ikke Spor af Respekt for Ejendoms­ retten og laa i stadig Krig med „Skrædderens Drenge“, som de gennemtampede paa det ubarm­ hjertigste. Da de hurtig fik Kig paa, at jeg kunde bruges som Skærmbrædt for deres Skælms­ stykker, sluttede de Forbund med mig, og nu førte vi et Skovliv, der ganske vist var baade fornøjeligt og nervestyrkende, men hvor Hen­ synet til Næstens Gods blev saare lidet respek­ teret. I det tykke af Skoven byggede vi os prægtige Løvhytter af Bregneløv og Granris, og til disse smaa Røverreder slæbte de alle deres Tyvekoster: Frugt fra Haven, Aal fra Aalekisten, Fugle, som de havde fanget i Doner, og Fisk, som de havde reddet fra Godsforvalterens Hytte