VBergsøeDeForbistredeDrenge

164

Ryg. I en miserabel Tilstand blev jeg baaren op til Doktor Grumme, som under en vældig Latter trøstede min bekymrede Moder med: „Han ryger, Pinedød, ikke de første ti A a r.“ Og han fik Ret — jeg røg ikke før i Kolerasommeren, og det var endda kun paa vor Læges udtrykke­ lige Raad. I det Hele var Doktor Grumme af og til noget grum. Saaledes kom han en Dag ud paa Kalkbrænderiet og sagde med det mest fornøj­ ede Ansigt: „Nu skal jeg, Pinedød, fortælle Jer en rigtig morsom Historie. For otte Dage siden kom jeg lige fra en Koppepatient, og saa møder jeg paa Kongens Nytorv en af mine gode Venner, og saa siger jeg til ham: „Der har Du en Næ’e- fuld rigtig gode Kopper •— de slaar, Pinedød, nok an, for det er Fattigkopper“ . „Fik han da Kopper?“ blev der spurgt. „Om han fik? — Ja, han ser, Pinedød, ud som en Æbleskivepande. — Jeg kommer lige fra ham !“ — Men Nemesis ramte Doktor Grumme. Nogle Aar efter blev han selv, meget syg, indlagt paa Frederiks Hospital og brændt med glødende Jern ned ad Ryggen. A f dette gav han senere en meget livfuld Beskrivelse, og da min Fader spurgte, om han skreg, svarede han: „Skreg?