VBergsøeDeForbistredeDrenge

(14. Marts 1783) og senere Uhrmagert Schmidts Enke, der var født Ørsted. Dette Ægteskab var barnløst, hvorimod han med sin tredie Hustru Catharina Raasløff havde en Datter, Albertine Vilhelmine Meyer, som døde ugift. Man spotter i vor Tid saa meget over Tanterne, særligt de gamle og ugifte, skildrer dem som unyttige, livsforfejlede Skabninger, ynkes over disse „gamle Nyner“, som dø uden at eje et Hjem og uden at efterlade et Minde. Man priser til Gengæld de frie, frejdige Frem­ skridtskvinder, der vide, hvad de vil, storme Ho­ spitalerne og ende som extraordinære Docenter i Civilret, hvis de ikke blive Jordemødre for­ inden. Men hvor fejlagtig, hvor usand og usund er denne Opfattelse af Kvinden. Hendes Kald er Kærlighed, hendes Higen Hjemmets Hygge, hendes Veje Velsignelse. Brister hendes Illusioner, naaer hun ikke sit eget Paradis i Kærlighedens Liv, saa har hun dog d e t tilbage at kunne sprede Lys og Lykke over et Hjem, der ved Skæbnens Ugunst ikke blev hendes eget. Her kan hun udfolde Forsagelsens stille Kærlighed, den nobleste af alle. Netop dette blev hendes Livsmaal. I en tidlig Alder traadte hun ind i det Bechske Hjem, hjalp min Bedstemoder med Husets Byrder, op