VBergsøeDeForbistredeDrenge

141

det var jo første Gang han skulde ud med „Gros­ serens“ nye Vogn. Bedstefader kom ned, tog Vognen skarpt i Øjesyn og sagde saa, noget ærgerlig: „Hvor er den gamle Vogn?“ Ja, den stod da paa Kalkbrænderiet. „Naa! — Saa kør ned ad Naboløs, Kloster­ stræde og ad Violstræde til Nørreport og saa ad Farimagsvejen. “ Peter syntes, at det var en løjerlig Vej for et Herskabskøretøj, men han turde ikke mukke, og de Røde travede ud. Men da Vognen kom til Løveapoteket, drejede Peter lumskelig ned ad Vimmelskaftet. Bedstefader mærkede Intet, før han kom til Østergade — dér vendte Folk Ho­ vederne og gjorde Bemærkninger om den nye Vogn. Da stak Bedstefader Hovedet ud af Vin­ duet, der lød er tordnende: Holdt!, og den be- fippede Peter vilde vende. Men Bedstefader var i samme Nu ude af Vognen, smældede Døren haardt i og raabte: „Kør med Karossen! — Jeg gaar til Fods!“ — Og saa spadserede han til Kalkbrænderiet, hvor Peter fik en yderligere Røffel. Skøndt Bedstefader var en sund og kraftig Natur, blev han dog gentagne Gange haardt hjemsøgt af Arthritis, en Sygdom, der synes at have ligget som en lurende Dæmon i den Bechske