VBergsøeDeForbistredeDrenge
92
ægte Kronjyde med et aldrig svigtende Humør og en Latter saa hjertelig, at den kunde smitte et helt Regiment. Saa kom Whist- eller L ’hombrebordet frem, Damerne tog Plads om Dagligstuens runde Bord, Bøgerne fløj paa Hylden, Legen begyndte i den store blaa Sal med Marionetspil eller Kukkasse, og inden man vidste af det, havde man tilbragt en Aften saa frisk og fornøjelig, at man min dedes den længe efter. Ved slige Lejligheder var især Doktor Crone — eller „Grumme“ , som han sædvanlig kaldtes, aldeles ubetalelig. Han kunde en forbavsende Masse Taskenspillerkunster, og da han en Aften havde vist, hvorledes han kunde slaa en Kridtstreg gennem Bordet saa- ledes, at den blev til et Kors i hans Haand, kunde jeg ikke falde i Søvn for det Ubegribe lige. Adidt om Natten krøb jeg ud af min Seng, listede mig ned i Salen og gav mig til at slaa Kridtstreger gennem Bordet, saa Fader troede, der var Indbrud. Kors blev det rigtignok ikke — men, Kors, hvor jeg kom paa Hovedet i Seng igen! De mange Fornøjelser, der nu som en elek trisk Fontæne med mangefarvet Vexelblink regne ned over Ungdommen, faldt for os Børn kun som enkelte Regndraaber paa en graakold No
Made with FlippingBook