UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

at ynglefund af pungmejsen hemmeligholdes.

I kategorien "Særligt hensynskrævende" er 5 af arterne, der yngler i Utterslev Mose nævnt. Det er broget fluesnapper, gråspurv, jemspurv, sivsanger og tornirisk. Arter i denne kategori beskrives som: " Relativt almindelige arter med en negativ bestands­ udvikling eller negativ udvikling i udbredelsen i Danmark (over 50% reduktion siden 1960). Truslerne mod disse arter skyldes generelt ændringer i landbrugets drift eller forringede forhold i vinterkvartererne d.v.s. forhold, der ikke kan relateres til et område som Utterslev Mose. Både jemspurv og sivsanger er gået tilbage i Utterslev Mose siden 1983. For jemspurven er årsagen ukendt, mens tilbagegangen for sivsangerens ved­ kommende skyldes forringede forhold i vinterkvarteret. Broget fluesnapper er gået tilbage på landsplan, men øjensynligt ikke i Utterslev Mose. Tilbagegangen for denne art, der er hulruger, skyldes at driftforholdene i skovene har ændret sig med det resultat, at der er færre gamle hullede træer. Selvom tilbagegangen for de ovennævnte arter ikke umiddelbart kan relateres til områder som Utterslev Mose, er det alligevel væsentligt, at deres yngleforhold ikke forringes. For sivsangerens vedkommende er det væsentligt at bevare vegetationsforholdene intakte i det eneste område, hvor den yngler. Hvis gamle, syge og hullede træer får lov til at blive stående, vil der med tiden blive flere ynglemuligheder for broget fluesnapper og andre hulrugende arter i Utterslev Mose. 4.4.2 Vurdering af områdets biotopstyper Opdelingen af Utterslev Mose i 9 forskellige delområder er først og fremmest en geogra­ fisk inddeling og ikke en biotopsinddeling. Hvis man betragter arts- og individrigdom­ men i de enkelte delområder, vil man da også opdage, at de artsrigeste områder er dem, der indeholder flest biotopstyper. De individrigeste delområder er dem, der indeholder store rørskovsområder, da rørsanger og rørspurv er talrige her. Således er delområderne 3, 6 og 8 de arts- og individrigeste, se databilag 7.4 side 111. Delområderne 1, 2 og 9 rummer lidt færre arter og ikke mindst færre individer, da der ikke er store sammenhængende rørskovsområder i disse. De mere parkagtige delområder 4 og 5 rummer både forholdsvist få arter og få individer. Et delområde udskiller sig markant fra de andre ved at være ekstremt arts- og individfattigt. Det er delområde 7, der består af store græsarealer med en randbevoksning af træer. Det er nødvendigt at ombryde områdeinddelingen og se på biotoperne på tværs af denne, for at vurdere fuglelivet i relation til vegetationen og plejen af området. Herved opnås en opdeling i 4 biotopstyper: 1. Hvor der både er krat/lund, gerne på fugtig bund, i kombination med områder med urtevegetation og evt. rørskov og kær findes de artsrigeste områder. Disse områder findes i det meste af delområde 1 og 2, den NØ-lige del af delområde 3, i den NV- og SØ-lige del af delområde 6, den SV-del af delområde 8 og i delområde 9. Ud over at områderne generelt er interessante, skal det også nævnes, at det er i områder af denne

64