UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

Rørspurv Emberiza schoeniclus 27 par Langt den overvejende del af mosens ynglebestand findes i de store rørskove i selve Utterslev Mose. Arten er en almindelig ynglefugl i Danmark og yngler i fugtige områder med rørskov. Andre iagttagelser af ikke-ynglende arter: Skovskade Garrulus glandarius (5/7), råge Corvus frugilegus (4/5), hvid vipstjert Motacilla alba (4/5, 8/6, 10/6), engpiber Anthus pratensis (2/5) stillits Carduelis cardue- lis (2 den 6/7). Tidligere ynglende arter Følgende arter ynglede i Utterslev Mose i både 1983 og 1993 (Tofte 1983; Hansen upubl.), men blev ikke registreret i 1994: Rødstjert Phoenicurus phoenicurus 1 par i både 1983 og 1993, sangdrossel Turdus philomelos 10 par i 1983 og 2 par i 1993, gulbug Hippolais icterina 8 par i 1983 og 2 par i 1993. Det er muligt at alle 3 arter også har ynglet i Utterslev Mose i 1994 med enkelte par. Estimaterne for sangdrossel og gulbug i 1983 synes imidlertid at være for høje. 4.4 Samlet vurdering af fuglelivet i landområderne I alt 40 arter blev registreret som ynglende i undersøgelsesområdet. Flere af disse var vandfugle, der er knyttet til områdets små moser og rovfugle, hvis ynglelokaliteter ikke præcis kunne udpeges. De resterende arter: Ringdue, gøg, stor flagspætte samt arter af spurvefugle udgjorde tilsammen 34 arter. Disse er tilknyttet landarealeme samt rørskove­ ne i mosen, og vil derfor indgå som det væsentligste vurderingsgrundlag i det følgende. 4.4.1 Sårbare arter Utterslev Mose har en divers fuglefauna bestående af arter, der er karakteristiske for de biotopstyper, der findes i undersøgelsesområdet - park, skov/krat og sø/mose. Generelt er arterne almindelige danske ynglefugle, men 7 af arterne er nævnt i den danske rødliste over særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark (Asbirk & Søgaard 1991). Pungmejsen og Skægmejsen er i ovennævnte rødliste nævnt i kategorien "Sjælden": "Arter med så små eller få bestande, at de er særligt følsomme overfor tilfældige, menneskeskabte eller naturlige svingninger samt uagtsomhed ". Truslerne på landsplan mod pungmejsen skyldes samlervirksomhed samt manglende beskyttelse af et fåtal specifikke lokaliteter, mens bestanden af skægmejser mere kan trues af f.eks. høst af rørskov.

For disse to arters vedkommende er det vigtig, at deres yngleområder ikke ændres, og

63