UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

ikke i områder, hvor der høstes rør. Bestandsnedgangen i begyndelsen af 1980'eme skyldes imidlertid ikke rørhøst i Utterslev Mose, men tørke - som f.eks. i 1983 - i sivsangerens overvintringsområder i Vestafrika syd for Sahara (Peach et al. 1991). Den danske og vesteuropæiske bestand af sivsangere har generelt været i tilbagegang siden begyndelsen af 1980'eme. 7-8 Par Bestanden synes noget mindre i dag end i begyndelsen af 1980 eme, hvor der blev registreret mellem 21 og 34 syngende hanner. I år blev der registreret 7-8 par, men antallet af syngende hanner var dog højere - 14. Kærsangeren yngler i områder med fugtig bund ofte i overgangen mellem tagrør og anden urtevegetation af f.eks. bræn­ denælde, mjødurt og pileurt. (Meltofte & Fjeldså 1989). Dette afspejles i artens ud­ bredelse i Utterslev Mose, hvor ynglestederne knytter sig tæt til de større staudeengsare­ aler i f.eks. delområderne 3, 8 og 9. Bestandsnedgangen kan evt. skyldes, at rørskove, bestående af tagrør, har bredt sig på øerne og de landnære rørskovsområder på bekost­ ning af anden urtevegetation. Det er f.eks. tilfældet på adskillige af øerne i de tre store mosebassiner. 80-83 par Tallet er baseret på registreringer af syngende hanner - flest i tilknytning til rørskovsom- rådeme på øerne i selve Utterslev Mose. I 1993 blev den samlede ynglebestand skønnet til 96 ynglepar (Hansen upubl.). Den største tæthed findes på de to nordvestligste øer i Midtmosen og på den største sydlige ø i Østmosen. Fuglene er kun blevet registreret fra land- og søsiden, og der blev således ikke gået i land på selve øerne. Herved kan fugle overhøres i den midterste del af disse store rørskove. Bestanden er derfor sand­ synligvis underestimeret i de tre største rørskovsøer i Midtmosen og Østmosen. Antallet af rørsangere er lidt lavere end i begyndelsen af 1980'eme og ved sidste års under­ søgelse. I modsætning til sivsangeren påvirkes rørsangeren ikke af rørhøst, hvilket skyldes, at den ankommer så sent til ynglepladsen, at de nye rør er skudt op (Laursen 1989). Rørsangeren og sivsangeren minder meget om hinanden både af udseende og i levevis, og de er også konkurrenter på ynglepladsen. Rørsangeren er - i lighed med sivsangeren - trækfugl, men trækker til Øst- og Sydafrika og overvintrer i biotoper, der er mindre udsatte for tørke sammenlignet med de områder, sivsangeren overvintrer i. Derfor har rørsangeren ikke været udsat for den samme bestandsnedgang som sivsan­ geren. 5-6 par Der foreligger regelmæssige, men ret spredte observationer af syngende hanner gennem hele perioden, antyder en bestand på 5-6 ynglepar. Arten er især tilknyttet tornet, lav vegetation. Den nævnte ynglebestand er på linie med 1993, hvor 3 par angives at have ynglet (Hansen upubl.). Kærsanger Acrocephalus palustris Rørsanger Acrocephalus scirpaceus Gærdesanger Sylvia curruca

Tornsanger Sylvia comnuinis 5 par Arten er hovedsageligt tilknyttet områdets buske, krat og lav vegetation i åbne områder.

58