UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

én registrering af en syngende fugl ved Bademosen. Der blev dermed registreret på­ faldende få fugle i området, der ellers synes at rumme en del egnede ynglesteder for arten. Antallet svarer derimod ganske godt til, hvad der blev registreret i 1993 (Hansen upubl.) og det antal, der blev registreret i 1970'eme (Fjeldså & Boertmann 1980). Bestanden synes således ikke at være blevet reduceret i nyere tid. Nattergalen lægger sin rede på eller nær jorden i skov/krat på fugtig bund med vegeta­ tion af bl.a. stor nælde, almindelig mjødurt, hvid anemone og skvalderkål, der alle er skyggetolererende arter (Hansen, 1989 og Pryl, 1980). I Utterslev Mose er krattet ofte så tæt, at der ikke findes en urtevegetation på jordbunden. Dette kan være en af årsagerne til, at der er relativt få nattergale i Utterslev Mose. 37-44 par Solsorten er en af mosens mest almindelige ynglefugle og en af de almindeligste arter i Danmark. Arten er tilknyttet næsten alle former for beplantning, hvor de syngende hanner er forholdsvis lette at registrere. Solsorten lægger sin rede i træer og buske og fouragerer både i urtelaget i skov og krat såvel som på græsplænerne. Der er således mange velegnede yngle- og fourageringssteder for solsorten i Utterslev Mose. Arten ynglede da også i alle delområderne på nær delområde 7. 3_4 par Sjaggeren er en ret ny ynglefugl i mosen. Langt de fleste observationer er gjort i den sydvestlige del af Østmosen, hvor 3-4 par ynglede i 1994. Desuden er der gjort enkelte observationer, som ikke umiddelbart antyder yngel: 1 i Vestmosen 4. maj, 1 på Brøns- højholmbakken (den østlige del af delområde 4) den 2. maj samt 1 i Østmosens østligste hjørne den 13. juli. Ynglepar kan være overset i de tæt bevoksede dele af mosen, og tallet er da også noget lavere, end det er angivet for 1993 - 7 par (Hansen upubl.). Det vides ikke præcis, hvornår arten begyndte at yngle i Utterslev Mose. Tofte (1983) nævner ikke arten som ynglefugl i 1983 eller tidligere. I 1991 blev der konstateret ynglende sjaggere i samme område, som arten er fundet i år (pers. obs.), så arten må være indvandret til mosen mellem 1983 og 1991. Sjaggeren er en forholdsvis ny yngle­ fugl i Danmark. Den blev registreret som ynglende første gang i 1960. Det er desuden karakteristisk for arten, at den ofte yngler i små løse kolonier, som det ses omkring Gartnervigen i delområde 8. 1-2 par På Langholm i delområde 3 forsøgte to par at yngle. Det ene par blev set fodrende ungerne, mens det ikke vides med sikkerhed, om det andet par fik unger. I perioden 1965-1981 blev der årligt registreret mellem 7 og 16 par - dog kun 2-6 i perioden 1973- 1976. I 1982 var bestanden reduceret til 3 par og i 1983 blev arten ikke registreret som ynglende (Fjeldså & Boertmann 1980; Tofte 1983). Sivsangeren yngler oftest i den tørre landnære del af rørskoven. Den kræver ijorgamle rør, da den ankommer til ynglepladsen inden de nye rør er vokset op. Derfor trives arten Solsort Turdus merula Sjagger Turdus pilaris Sivsanger Acrocephalus schoenobaenus

57