UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

En sammenfattende karakteristik af Utterslev Mose som svampelokalitet kunne lyde: Et område, tidligere med pilemoser, som er blevet omdannet til park med græsplæner, spredte træer og buskadser. Der findes stadig ganske små områder med nogenlunde oprindelig vegetation. Svampefloraen i Utterslev Mose omfatter især mange arter, der er knyttet til næringsrig jordbund. Dette skyldes dels den naturligt muldrige jordbund, dels gødskning af plænerne. Lokalitetens vigtigste aktiv er de store gamle piletræer, som står i plænerne og i kratskovene. Som svampelokalitet er den af lokal betydning. 3.4 Sjældne arter Der er i 1994 fundet to arter i Utterslev Mose, der er opført på den danske rødliste over sjældne og truede svampearter. Ingen af dem er specielt knyttet til oprindelig dansk natur. Tjømebær-Stødsvamp (Xylaria oxyacanthae) lever på stenene af gamle nedfaldne tjørnebær. Omsætningen i jordbunden må derfor ikke være for stor på stedet, hvor tjørnebuskene findes. Arten er let kendelig og findes som regel i store, tætte flokke, hvor den i forsommeren er meget iøjnefaldende med sine tætte, hvide ugrenede eller svagt grenede fællesstromaspidser. I Utterslev Mose blev den fundet allerede i 1958 ved Vestvolden, og i 1981 i Gyngemosen. Denne art blev ved undersøgelsen fundet et par andre steder i mosen. Arten er i Danmark foruden i Utterslev Mose fundet på Amager Fælled, på Vestvolden, i Fælledparken, i Botanisk Have og 6 lokaliteter uden for Københavns-området. Der er tale om en international sjældenhed, som blev beskrevet i slutningen af forrige århundrede, men som stort set ikke blev fundet i de første tre ijerdedele af dette århundrede; nu er den dukket op igen flere steder i Europa, bl. a. i Holland, hvor den er meget talrig på de nyindvundne "polder", og i Tyskland. Den står på den danske rødliste som en sjælden, potentielt truet art. Blodplettet Trævlhat (Inocybe haemacta) kendes let på kødet, der, når det såres, bliver blodrødt. Arten kaldes også Blågrøn Trævlhat, men dette navn er mindre velvalgt, da den højst har et svagt blågrønt skær på hatten som gammel i modsætning til flere nærstående, mere blågrønne arter. Blodplettet Trævlhat danner mykorrhiza med træer som bøg, eg og avnbøg; og det var under sidstnævnte, at den stod i Utterslev Mose. Arten er foruden dette nye fund tidligere fundet på 18 lokaliteter i Østdanmark. Den er opført på den danske rødliste som en sårbar art. 3.5 Artsgennemgang Arterne er opført i systematisk rækkefølge. Systematik og navngivning følger med få ændringer "Danske storsvampe " (det udgivne bind om basidiomyceteme og manuskrip­ tet til ascomyceterne). Oplysningerne om hyppighed og økologi i Danmark er også med få ændringer taget herfra, mens oplysningerne om truethedsstatus er taget fra "Rødliste '90" (Asbirk, S. 1991). De danske navne Børste-Blækhat, Ellis' Blækhat, Jod-Slørhat, Blodplettet Trævlhat og Kanel-Keglehat er dannet til denne lejlighed. Hvor intet andet er angivet, er fundene gjort af Erik Raid.

41