UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

Store gamle træer har stor værdi for mykorrhizadannende svampe, særlig hvor de står frit med lav græsvegetation omkring sig. Det bedste område har vist sig at være stræk­ ningen på Østmosens nordøstside (betegnet A, figur 22), hvor en samling store piletræer giver basis for tilstedeværelsen af en lang række arter. De store piletræer er i det hele taget særdeles værdifulde for svampelivet, hvor de end står i mosen. Af trægrupper med plantninger af løvtræer kan især fremhæves grupperne på Mosesving- plænen i mosens sydøstlige del (B, figur 22). Her er der ringe undervegetation og god muldbund. Findestedet for Blodplettet Trævlhat ligger her (se "Sjældne arter" side 41). Der er tre områder med kratskov, som bør fremhæves (C, figur 22): Dels et poppelom­ råde i mosens nordøsthjøme, hvor der er i nogen grad uplejede partier på tør bund. Dels Nattergalekrattet centralt mod nordvest, der ligger på mere fugtig bund. Dette område indbefatter forholdsvis meget dødt træ. Og endelig området omkring Bademosen i nord­ vest (inklusive de tilstødende naturområder i Gladsaxe Kommune), hvor der findes uforstyrret fugtig jordbund. Sumpskoven i den sydøstlige del af Midtmosen og andre partier af kratskov langs bredderne bærer præg af vandstandssænkning; et tykt udtørret tørvelag i jorden er erfaringsmæssigt en ringe grobund for svampe. Den bedste rørsump og høj staudeeng, som blev besøgt, er den vidtstrakte og meget højtvoksende staudeeng i mosens nordøsthjøme (D, figur 22). Af græsplænerne er der i 1994 kun fundet årsag til at fremhæve de sydvestligste dele af Højmosen (E, figur 22), hvor der har været ret fugtige jordbunds- og mikroklima­ forhold.

40