UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

er meget ekstensiv. Her findes vegetationstypeme staudeeng, kær og rørsump. Det er i reglen arealer, der støder ned til vandkanten, men de findes også andre steder f.eks. i den nordøstlige og nordvestlige del. Flere af de ekstensivt plejede arealer er fremkommet efter, at en intensiv pleje er ophørt. Det kan f.eks. være et busket, der får lov til at udvikle sig til en kratbeplantning, eller en plæne, hvor slåningen er blevet reduceret til en enkelt gang om året. Her vil forholdsvis hurtigt udvikle sig en staudeeng. De mere "vildt udseende" arealer kan således både være tidligere intensivt plejede arealer og rester af en mere oprindelige vegetation i området. Den mere oprindelige vegetation finder vi i nogle våde krat, i en del af rørskoven, i enkelte moseområder (både urtekær og pilesump) samt på et overdrevslignende område i den nordlige del af Midtmosen. Figur 3 på side 5 viser de forskellige vegetationstypers fordeling i området. 1.3 Områdets historie Mosen har i historisk tid været et mere eller mindre tilgroet mosedrag med en relativ lille åben vandflade. Da mosen omkring år 1600 indgik i Københavns vandforsyning, blev der anlagt en sluse ved Søborghuse i mosens nordøst-ende. Herved øgedes den fri vandoverflade. Fra denne sluse kunne mosens vand via Emdrup Sø dels ledes til Øre­ sund og dels via Lygteå og Ladegårdsåen til Peblinge Sø. Disse åer blev senere rørlagt. Anvendelsen af mosens vand i byens vandforsyning ophørte så sent som 1959, hvor lukningen af Vester Søgade filterplads stoppede udnyttelsen til industrielt brug. An­ vendelsen til drikkevand var ophørt 100 år tidligere. Tilførslen af vand til det lavtliggende mosedrag var oprindelig kun i form af regnvand og indsivende vand fra de omkringliggende bakkedrag. Da Brønshøj og Husum blev

2