UtterslevMoseKirkemosenOgGyngemosen_1994

udbygget, blev kvarterets kloakker via flere overløbsværker tilsluttet mosen. (Et over­ løbsværk sørger for at aflede overskydende vandmasser fra kloaksystemet, hvis det overbelastes ved f.eks ekstrem høj nedbørsmængde.) Den store oprensning i 1939-43 (se neden for) havde foruden anlæggelsen af en park også til formål at skabe større reelle bassiner i mosen. Bassinerne skulle skabe et større vand-reservoir for industrivand til København. Samtidig kunne de forøge mosens effektivitet som stødpude for kloaksystemet. Den stadige tilførsel af næringssalte fra overløbsbygværkeme forurenede nu langsomt mosen. 1 1938 startede en udledning af urenset spildevand fra Gyngemosens opland til Fæstningskanalen og derved Utterslev Mose. 1 1953 samledes denne udledning til det nye store rensningsanlæg Gyngemoseværket i Gladsaxe, der dog fortsat blev tilknyttet mosen. Tilførslen fra Gyngemoseværket blev stoppet igen ved årsskiftet 1969/70 efter flere år med iltsvind og fiskedød i mosen, som følge af de store mængder næringssalte værket udledte. Lukningen betød en kraftig reduktion i tilførslen af disse næringssalte, men desværre samtidig en kraftig reduktion af vandtilførslen. Derfor blev der i 1980 etableret et anlæg til oppumpning af vand fra Harrestrup Å via Vestvolden til Utterslev Mose. I vinteren 1992-93 blev kloakanlægget ved den vestlige ende af Utterslev Mose udbygget med spildevandsbassiner, hvorved mængden af spildevand til mosen blev væsentligt reduceret. I dag er der 12 overløbsbygværker med mulig spilde­ vandsudledning tilbage i Utterslev Mose samt 1 tilløb af regnvand. Vandkvaliteten er rimelig stabiliseret, og det forventes fra kommunens side, at der snart igangsættes yderligere projekter til nedbringelse af udledningen fra bygværkerne. Allerede i 1925 besluttede Københavns Kommune at omskabe området til en naturpark. Ved et stort anlagt projekt i 1939-1943 blev store dele af mosen opgravet i indtil 1,7 meters dybde, og store vandflader blev frilagte. Samtidig skabtes det mønster af øer og kanaler, som vi kender i dag. Fugleøeme blev sikret med minimum 2 meter brede kanaler mod fastlandet. Herved beskyttes ynglefuglene mod ræve, løsgående hunde og mennesker. Meget af den overskydende opgravningsjord blev anvendt til opfyldning af boldbanearealeme mod syd og nord. Også parkarealerne blev anlagt dels med store plæner og dels med plantning af et anseeligt antal træer og buske. Den væsentligste ændring efter parkanlæggelsen i 1940'eme er gennemføringen af Hareskovvejen. Store dele af de brednære arealer samt enkelte større områder specielt nord for vandområdet har fået et stadig større naturpræg. Dette er opnået ved en målrettet og stadig mere ekstensiv pleje. Området ejes af Københavns Kommune. Den daglige pleje og forvaltning varetages af Stadsingeniørens Direktorat, Parkafdelingen.

3