UrtekræmmerForeningenKøbenhavn_1862-1937

— 1 November sidste Aar blev der, efter Ind­ samling blandt Foreningens Medlemmer, sat et smukt M i n d e s m æ r k e p a a F r i t z P a u s t i a n s G r a v paa Solbjerg Kirkegaard. Ved Afsløringen talte C. E. Petersen, Wald. Jensen og Søren Wiene. Tanken 0111 Indsamlingen til Mindesmærket var opstaaet blandt Medlemmerne og fandt saa god Tilslutning, at næsten hele Udgiften dækkedes derved. — I H u m havde haft nogle helsides Annoncer i Berlingske Aftenavis, og deri var anbragt An­ noncer fra flere førende Importører af Vin. Set med Købmandsøjne saa dette meget uheldigt ud, og Medlemsbladet paatalte det da ogsaa omgaa- ende. Vi antager, efter det, der siden er sket, at det ikke vil gentage sig, og saa skal vi være til­ fredse. Love og Reissager. Beskatning og Restriktioner. — I 1892 fik vi den første Forsmag paa B e ­ s k a t n i n g a f B a j e r s k ø l l e t . Før den Tid kunde man købe en Bajer for 7 Øre og pr. Dusin Øre Afslag for Partiet. For den, der rigtig har Smag for 01, maa Tænderne løbe i Vand ved Tanken. Indkomsten ved Beskatningen blev anvendt til at gøre Sukker- og Petroleumsprisen lavere. Saa vidt vi erindrer, varede det ikke ret længe, før Sukkerprisen var paa samme Niveau igen. Det eneste helt sikre, vi opnaaede, var, at Øllet var blevet dyrere; men det var dog rene Bagateller mod, hvad vi senere er blevet præsenteret for, og Enden er maaske ikke endda. Verdenskrigens store Vanskeligheder begyndte i Slutningen af 1915 og Begyndelsen af 1916 først rigtig at vise sig, og man blev stillet overfor Be­ grebet Klausuler, Hæftelser, der fra de forskellige Regeringers Side var lagt paa Varerne. Hvis vi ønskede at faa dem, maatte de ikke være Gen­ stand for Reeksport Men deroppe paa Kanten af Ret og Uret var det jo, at den store Fortjeneste laa, og der var aabenbart adskillige, der maatte bøde haardt for deres Mangel paa Evne til at skelne mellem disse to Poler. Dommeren, Hr. Thorup, der havde disse Sa­ ger i sin Haand, var ikke blid, og det kan jo godt hænde, hvis han tænker tilbage paa den Tid, at ogsaa han selv har denne Følelse; men Sagernes Mængde gjorde, at der skulde handles hurtigt, og der maatte maaske ogsaa statueres Eksempler, der kunde virke afskrækkende. Det var en grim Tid og mange af vore Fagfæller dumpede og­ saa ind i noget urigtigt af Vanvare, mens andre

vel nok var ude om sig for den lokkende Ge­ vinsts Skyld. Den første Form for S o c i a l h j æ l p fik vi i 1916. Det var D y r t i d s m æ r k e r å 50 Øre, der dog kun maatte anvendes til Nødvendighedsartikler. Men det gik med disse Mærker, som det gaar med al anden Hjælp af denne Art. Den kan bruges, men ogsaa meget ofte misbruges. EnMand havde faaet samlet saa mange Mærker, at han lige akkurat kunde faa K Aquavit. Den gik dog ikke, skønt han hævdede, at det var meget nødvendigt for ham. — Januar 1917 fik vi de første R a t i o n e r i n g s ­ k o r t (for Sukker). Det blev senere meget værre; der var Rationeringskort paa mangehaande Ting; de varede Krigen ud, og det var med stor Glæde, man afleverede de sidste; thi disse Kort var ikke alene til stort Besvær for de handlendes Regnska­ ber; men de bidrog til skarpe Sammenstød mel­ lem Købmand og Kunde, ligesaa bittert som et Sammenstød om en tom Flaske kan være. Ad­ skillige Kunder gaar endnu med en Samvittighed, der er stærkt flosset i Kanten. Det var en Sport eller snarere en personlig Tilfredsstillelse for disse at »glemme« at aflevere Mærker. Varer, der først var udleveret uden Mærke, fik man uhyre sjældent Mærker for bagefter; der var dengang som nu Husmodre, der aldeles ikke kunde admi­ nistrere. Rationeringen har vi stadig; nu hedder det blot V a l u t a r e s t r i k t i o n e r , og dette System har vi ar­ bejdet under i de sidste Aar. Tidligere var det Forbrugerne, der rationeredes; nu er det Impor­ tørerne og derigennem Handelsstanden. Det er meget strengt at arbejde under Valutasystemet, og det fører ligesom de forrige Restriktioner til en Fordyrelse af Varerne. Jernindustrien og Teks­ tilindustrien beskyttes derved, at der som Regel kun gives Valuta til de nødvendige Raaprodukter og Halvfabrikata, men ikke til Færdigvarer. Der­ igennem bliver den danske Arbejderstand privi- ligeret; men det købende Publikum faar at mær­ ke, at vor hjemlige Industri ingen Konkurrence har. De Ting, der fremstilles, bliver paahæftet en Pris, der ofte er unødvendig stor, fordi Kon­ kurrencen, den naturlige Prisregulator, er borte. Man arbejder i vore Nabolande omtrent efter de samme Principper, hvilket fører til, at Forhol­ dene ikke bedres stort ved de trufne Dispositio­ ner; hvad der vindes ad en Vej, tabes ad en anden. Omtrent samtidig med Indførelsen af de foran omtalte Rationeringskort oprettedes K o m m u n e n s F o l k e k ø k k e n e r , og derefter kom de Slag i Slag, alle de Institutioner, der havde til Formaal at 4 1