UrtekræmmerForeningenKøbenhavn_1862-1937

S ® Ég$tøgR

Urte kræra m t r f o r e n i n g e n i /K.øberil'iå.vn 18.6.2--1237

1862 *17. MARTS *1937

1 7 5 3 - i m I henved 200 Aar har DANSKE OLIE­ MØLLER OG SÆBEFABRIKKER A/s fremstillet sine landskendte Produkter af fineste Kvalitet — og stadigvæk er OLIE­ MØLLEN paa Højde med Tidens Krav. Dette gælder ikke blot Olier og Hushold­ ningssæber, men ogsaa den lange Række af fineste Special-Præparater, som udgaar fra OLIEMØLLEN's Fabrikker i Køben­ havn - Valby - Odense - Fredericia Aarhus og Aalborg.

Til daglig Brug

i enhver Husholdning:

Oliemøllen’s Krystalsæbe Toiletsæbe

trekantede Sæbespaaner Parfumeri FLORIGAN

AN ALKA Præparater etc. etc.

N

( f o h jø j d x . JUSTESEN

57390359676289

K O L O N I A L EN GR O S KAFFE MEL KONSERVES FRUGT DIVERSE SPECIALITETER

00010001000101010

KØBENHAVN ODENSE

KOLDING AARHUS RANDERS AALBORG FREDERIKSHAVN

GRUNDLAGT 1881

/

SALT

JAVANSK Urtekræmmerforenings Aars Jubilæum giver os Anledning til at udtrykke vor bedste Tak til alle Foreningens Medlemmer for godt Samarbejde i de forløbne Aar. ED Bibeholdelsen af en altid ens Standard Kvalitet og gennem udstrakt og stadig Avertering samt først og fremmest ved at garantere, at Forbrugeren bliver tilfreds, haaber vi, at v i ’ fortsat maa gøre os fortjent til Deres Velvilje, og at vore Produkter maa blive endnu mere populære i danske Hjem. T T ORE Interesser i Danmark varetages ' personligt af vor Generalrepræsentant, F. Pens, til hvem vi anmoder vore Kunder om at henvende sig, saafremt de maatte ønske Oplysnin­ ger angaaende vore Produkter, eller i Forbindelse med Sager vedrørende vore fælles Interesser. J / l ønsker alle Foreningens Medlemmer ^ god Fremgang i de kommende Aar og haaber, at den gode Forretningsforbindelse mellem os stadig maa blive fortsat. 75

C E RE BOS L IMI TED LONDON, N.W.10, ENGLAND

G e n e r a l r e p r c e s e n t a n t f o r D a n m a r k : F. PENS,

D a l g a s B o u l e v a r d

161 , K Ø B E N H A V N

«444

VORT BANNER

VORT SAML INGSMÆRKE

Alle Foreninger har almindeligvis el Banner, hvorunder de kan sam­ les udadtil. — Urtekræmmerfor­ eningen har ikke et saa-

stille et rent, et nyttigt Arbejde til Gavn for ham selv, til Pryd for hans Stand og til Ære for hans Fædreland. Banneret har dog

ikke alene den Egen­ skab at virke samlende paa dem, der hører der­ ind under. Dets Egen­ skab er fuldt saa meget dette, at kalde paa de udenfor staaende, for Tilslutning og Sammen ­ hold. — Bannerets blaa Farve er et Symbo l paa Troskaben. Enhver Ud­ øver af Faget maa vise Troskab mod sine Fag­ fæller og sin Stand og ikke blot staa og vente, at Resultatet vil komme af sig selv; men til en ­

dant; vi har derimod et Bordbanner, skænket os i 1932 af Indkøbs fore ­ ningen ,,Prøven “ , og i Betragtning af, at alt Ar­ bejde for Foreningen, alle Drøftelser Forenin­ gen vedrørende, fore- gaar inden Døre, da er det netop paa sin Plads med et Bordbanner. — Naar vi da mødes, har vi dette vort Samlings­ mærke for Øje. Dette Samlingsmærke kan un­ dervise os om mange Ting og lære os meget.

I

hver Tid være rede til at tage v irk­ som Del i den Gerning, der skal bære Faget fremad og opad ; da først vil Lyk ­ ken smile til os, vore Hjem og vor Dagsgerning. Derfor gælder det nu mer end nogensinde at slutte sammen, at holde sammen, at gøre Faget og dets Sammenslutning stærk, saa det kan danne Grundlag for nyttige Resul­ ter. En Købmand har ikke Glæde af sit Fags Sejre, før han selv er med til at fremskaffe dem.

Metallet, der hentes frem fra Bjergets Indre, forarbejdes, renses for Slagger, giødes og hamres og tildannes for til sidst at kunne fremstaa som Banner­ stang, hvorpaa den blaa Dug kan løf­ tes op. — Saaledes kan en Mands Ger­ ning symboliseres. Fra hans skjulte Inderste maa hans bedste Egenska­ ber hentes frem og gennem Livets mange Tilskikkelser og Kampe, forarbejdes, beredes og tildan­ nes, for til sidst at kunne frem-

VED JUBILÆET

M O D T O G F O R E N I N G E N N E D E N S T A A E N D E U D T A L E L S E R :

L y k k e m e d d e 7 5 A a r , s a a e r d e t m e d e n F ø l e l s e a f T a k n e m m e l i g h e d o v e r , a t e n F o r e n i n g , d e r s a m m e n m e d o s k æ m p e r f o r D e t a i l h a n d e l e n s I n ­ t e r e s s e r , i k k e a l e n e t i l f ø r e r o s a n d r e e n B a g g r u n d a f H i s t o r i e , m e n h v a d v i g t i g e r e e r , U r t e k r æ m ­ m e r f o r e n i n g e n h a r i d e 7 5 A a r a l t i d s t a a e t f o r r e s t i R æ k k e n b l a n d t F o r e n i n g e r n e o g v e d s i n l e v e n d e I n t e r e s s e f o r d e f æ l l e s S a g e r g i v e t s i t s t o r e B i d r a g t i l d e n S a m l i n g a f K ø b e n h a v n s H a n ­ d e l s s t a n d , s o m h a r f u n d e t S t e d s æ r l i g i d e s i d s t e A a r t i e r . I n t e t F a g h a r s o m U r t e k r a m f a g e t v æ r e t a n g r e ­ b e t f r a a l l e S i d e r , o g d e t v i d n e r o m O r g a n i s a t i o ­ n e n s B e t y d n i n g o g d e n s M æ n d s D y g t i g h e d , a t b a a d e S t a n d e n o g d e n s F o r e n i n g e r f u l g t m e d T i d e n o g s t a d i g e r l e v e d y g t i g . I F æ I I e s r c p r æ s e n t a t i o n e n g l e m m e r v i i k k e , a t U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n v a r m e d t i l S t i f t e l s e n a f d e n f æ l l e s S a m m e n s l u t n i n g a f a l l e K ø b e n h a v n s H a n d e l s f o r e n i n g e r , o g a t C h r . A . M u n c k v a r F æ l l e s r e p r æ s e n t a t i o n e n ’ s F o r m a n d i m a n g e A a r , l i g e s o m v i h u s k e r G I i n d e - m a n n - N i e l s e n s o m e n d y g t i g V i c e f o r m a n d h o s o s , o g f r a d e s e n e r e A a r h a r v i s t a d i g i f r i s k M i n d e F r i t z P a u s t i a n ’ s r e t l i n e d e P e r s o n l i g h e d o g s t o r e A r b e j d e f o r H a n d e l s s t a n d e n i K ø b e n ­ h a v n , o g t i l F o r e n i n g e n s n y e F o r m a n d , H r . W a l d . J e n s e n , k n y t t e r v i a l l e d e s t ø r s t e F o r h a a b n i n - g e r , h a n s D y g t i g h e d o g A r b e j d s k r a f t g ø r h a m t i l e n S t a n d e n s f ø r s t e M a n d , d e r k a n f ø r e d e s t o r e T r a d i t i o n e r v i d e r e .

D e n 1 7 . M a r t s 1 8 6 2 a f h o l d t U r t e k r æ m m e r f o r ­ e n i n g e n s i t f ø r s t e M ø d e , o g F o r e n i n g e n k a n s a a - l e d e s o m k o r t T i d f e j r e s i t 7 5 - A a r s J u b i l æ u m . T i l d e n n e J u b i l æ u m s d a g v i l j e g g e r n e b r i n g e F o r ­ e n i n g e n m i n H i l s e n o g L y k ø n s k n i n g . I d e n A a r r æ k k e F o r e n i n g e n h a r b e s t a a e t s o m e n f r i E r h v e r v s s a m m e n s l u t n i n g , e r d e r a f d e n n e g j o r t e t g o d t o g m a a l b e v i d s t A r b e j d e t i l G a v n f o r D e t a i l h a n d l e r s t a n d e n s I n t e r e s s e r , o g F o r e n i n g e n h a r s a a l e d e s p a a e n s m u k M a a d e o p t a g e t o g v i d e r e f ø r t d e t A r b e j d e , d e r b l e v g j o r t a f d e n s F o r g æ n g e r , d e t g a m l e U r t e k r æ m m e r l a u g . D e n d a n s k e D e t a i l h a n d l e r s t a n d u d g ø r e t b e ­ t y d n i n g s f u l d t L e d i D a n m a r k s ø k o n o m i s k e O r g a ­ n i s m e s o m d e n d i r e k t e B e t j e n e r a f d e t k ø b e n d e P u b l i k u m , o g j e g h a a b e r o g ø n s k e r f o r F o r e n i n ­ g e n , a t d e n i T i d e n f r e m o v e r s o m h i d t i l v i l v æ r e i S t a n d t i l a t ø v e e n g o d o g b e t y d n i n g s f u l d I n d ­ s a t s t i l G a v n f o r d e n S t a n d , s o m d e n r e p r æ s e n ­ t e r e r . P a a s a m m e M a a d e s o m D a m e r , d e r e r k o m m e t o p i A a r e n e , o f t e y n d e r a t o p g i v e f o r l a v A l d e r , v i s e r U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n e t l i l l e f i n t K o k e t t e r i v e d a t l a d e s o m o m , d e n e r 7 5 A a r g a m m e l , s k ø n t e n h v e r i d e n s H i s t o r i e k a n l æ s e , a t 2 0 0 A a r i k k e f o r s l a a r , n a a r d e n s A l d e r s k a l n æ v n e s . M e n S p ø g t i l S i d e — d e n æ r v æ r d i g e A l d e r a f 7 5 A a r f o r e n H a n d e l s f o r e n i n g , d e r o p s t o d s o m F o r t s æ t t e l s e a f L a u g e t , e r v e l n o k v æ r d a t f e j r e , o g s a m t i d i g h e r m e d s k a l t i l F o r e n i n g e n s Æ r e f r e m h æ v e s , a t d e P r o b l e m e r o g S a g e r , s o m F o r ­ e n i n g e n i d e 7 5 A a r h a r k æ m p e t f o r , a l l e r e d e g e n n e m d e f o r u d g a a e n d e H u n d r e d e r a f A a r h a r v æ r e t p a a d e t g a m l e L a u g s A r b e j d s p r o g r a m . E n s a a d a n H i s t o r i e g i v e r e n s æ r l i g A n s e e l s e , o g n a a r d e ø v r i g e B r a n c h e r o g S a m m e n s l u t n i n g e r n u ø n s k e r U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n t i l Handelsministeriet, i Februar 1937. J o h s . K j æ r b ø l . *

København, den 8. Februar 1937.

S ø r e n W i e n e .

*

S o m F o r m a n d f o r

» V i n h a n d l e r f o r e n i n g e n f o r

« b r i n g e r j e g h e r v e d

» U r t e k r æ m m e r -

D a n m a r k

«: m i n b e d s t e L y k ø n s k n i n g t i l 7 5 - A a r s

f o r e n i n g e n

J u b i l æ e t . » U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n « e r j o l i g e s o m d e n F o r e n i n g , j e g s e l v h a r d e n Æ r e a t r e p r æ s e n t e r e , e n d i r e k t e E f t e r k o m m e r a f d e t g a m l e L a u g s -

4

v æ s e n , h v o r f r a s a a m a n g e s t o l t e , g a m l e T r a d i t i o ­ n e r e r g a a e t i A r v t i l d e n n u l e v e n d e S l æ g t , h v i l k e T r a d i t i o n e r v i s ø g e r a t h o l d e i Æ r e , s a m t i d i g m e d a t v i o g s a a h v e r i s i n K r e d s p a a d e t f a g ­ l i g e O m r a a d e b e s t r æ b e r o s f o r , a t v o r e B r a n c h e r t i l S t a d i g h e d k a n f ø l g e m e d i U d v i k l i n g e n o g u n d e r a l l e F o r h o l d h o l d e s i g v a a g e n o v e r f o r d e n m o d e r n e T i d s b e s t a n d i g t v o k s e n d e K r a v t i l O r g a ­ n i s a t i o n s a r b e j d e t . M e l l e m » U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n « o g » V i n ­ h a n d l e r f o r e n i n g e n f o r D a n m a r k « h a r d e r g e n ­ n e m A a r e n e o g i k k e m i n d s t i d e s e n e r e A a r v æ r e t e t u d m æ r k e t S a m a r b e j d e , s o m j e g t r o r , b e g g e P a r t e r h a r G r u n d t i l a t g l æ d e s i g o v e r . D e t o B r a n c h e r s t a a r j o o g h a r a l t i d s t a a e t i n æ r F o r ­ r e t n i n g s f o r b i n d e l s e m e d h i n a n d e n , o g i n t e t e r d a m e r e n a t u r l i g t , e n d a t m a n s ø g e r a t f a a d e t m e s t m u l i g e u d a f S a m a r b e j d e t f o r d e r i g e n n e m a t s k a b e d e b e d s t m u l i g e V i l k a a r t i l b e g g e S i d e r . J e g k a n i k k e o m t a l e d e t t e S a m a r b e j d e u d e n a t n æ v n e » U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n « s a f d ø d e m a n g e a a r i g e F o r m a n d , F r i t z P a u s t i a n , d e r v a r e n m e g e t v i r k s o m K r a f t i A r b e j d e t f o r a t t i l v e j e ­ b r i n g e o r d n e d e F o r h o l d m e l l e m v o r e F o r e n i n g e r , o g j e g m i n d e s m e d G l æ d e o g T a k n e m m e l i g h e d d e t t e n y t t i g e o g f r u g t b r i n g e n d e S a m a r b e j d e . F r i t z P a u s t i a n v a r i s a a H e n s e e n d e u t r æ t t e l i g , o g v i s k y l d e r h a m T a k f o r d e n I n d s a t s , h a n y d e d e v e d s i n D e l t a g e l s e i O p r e t t e l s e n a f » F æ l l e s r a a d e t f o r V i n b r a n c h e n « , h v i s f ø r s t e F o r m a n d h a n v a r . G e n ­ n e m d e t S a m a r b e j d e , d e r h e r e r e t a b l e r e t m e l l e m d e i n t e r e s s e r e d e O r g a n i s a t i o n e r , e r d e t s o m b e ­ k e n d t l y k k e d e s a t b r i n g e H a n d e l e n m e d o r i g i n a l e V i n e o g S p i r i t u o s a i n d u n d e r s a a d a n n e f a s t e o g s u n d e F o r m e r , s o m n æ p p e n o g e n a n d e n H a n d e l s ­ b r a n c h e k a n o p v i s e M a g e n t il . U n d e r s a l g a f F æ l ­ l e s m æ r k e r n e e r n u e t u k e n d t B e g r e b , l i g e s o m P r i s o r d n i n g e n t i l T r o d s f o r a l l e I m p o r t r e s t r i k ­ t i o n e r o g d e r m e d f ø l g e n d e V a r e k n a p h e d i k k e h a r m e d f ø r t u b e r e t t i g e d e P r i s f o r h ø j e l s e r . P a a d e t t e O m r a a d e s o m p a a s a a m a n g e a n d r e h a r » U r t e ­ k r æ m m e r f o r e n i n g e n « o g d e n s L e d e l s e v æ r e t m e d t i l a t i n d f ø r e o r d n e d e F o r h o l d o g s o m d e n d i r e k t e F o r m i d l e r o v e r f o r d e t k ø b e n d e P u b l i k u m o g s a a v a r e t a g e t d e t t e s I n t e r e s s e r . J e g h a r d e n T r o , a t S a m a r b e j d e t v o r e F o r e n i n ­ g e r i m e l l e m o g s a a i F r e m t i d e n v i l b l i v e b e v a r e t o g s t y r k e t t i l G a v n f o r d e f æ l l e s I n t e r e s s e r , o g i d e t j e g t a k k e r f o r d e n T i d , d e r e r g a a e t , b e n y t t e r j e g A n l e d n i n g e n t i l a t u d t a l e m i n e b e d s t e Ø n s k e r o m f o r t s a t F r e m g a n g o g L y k k e f o r » U r t e k r æ m ­ m e r f o r e n i n g e n « o g d e n s M e d l e m m e r i d e k o m ­ m e n d e A a r . L a u e P . L a u e m ø l l e r .

I A n l e d n i n g a f U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n s 7 5 - A a r s J u b i l æ u m b r i n g e r j e g F o r e n i n g e n m i n b e d s t e L y k ­ ø n s k n i n g . J e g h a a b e r , F o r e n i n g e n m a a g a a i n d t i l e t n y t K v a r t a a r h u n d r e d e m e d s t e d s e F r e m ­ g a n g o g H e l d t i l a t l ø s e d e O p g a v e r , T i d e n v i l b r i n g e . G r o s s i s t e r n e f o r s t a a r , a t F o r e n i n g e n s M e d l e m ­ m e r i k k e a l t i d h a r l i g e l e t t e K a a r i d e r e s K a m p f o r d e n T i l v æ r e l s e , d e r p a a a l l e P u n k t e r e r b l e v e t v a n s k e l i g e r e . D e t e r n a t u r l i g t , a t v i G r o s s i s t e r i d e n n e K a m p f ø l e r o s s o l i d a r i s k e m e d v o r e K u n ­ d e r , d e r j o n e t o p e r F o r e n i n g e n s M e d l e m m e r . F o r d e s t o r e O p g a v e r s o m U r t e k r æ m m e r f o r ­ e n i n g e n h a r o p t a g e t t i l S t a n d e n s G a v n , h a r F o r ­ e n i n g e n a l t i d k u n n e t p a a r e g n e K o l o n i a l - G r o s s i s t F o r e n i n g e n s s t ø r s t e S y m p a t i o g I n t e r e s s e , d e t v æ r e s i g R a b a t s a g e n , B i l l i g m a g e r e o g a n d r e U d ­ v æ k s t e r p a a d e t s u n d e H a n d e l s l i v . D e t e r i h ø j e ­ s t e G r a d o g s a a i v o r I n t e r e s s e , a t d i s s e S a g e r b l i ­ v e r f ø r t i g e n n e m o g k a n t r æ d e u d i L i v e t t i l G a v n f o r d e k ø b e n h a v n s k e B u t i k s h a n d l e n d e . D e t v i l v æ r e g a n s k e n a t u r l i g t v e d e n L e j l i g h e d s o m d e n n e , n a a r U r t e k r æ m m e r f o r e n i n g e n k a n f e j r e s i t 7 5 - A a r s J u b i l æ u m , a t l a d e T a n k e r n e g a a t i l b a g e t i l s v u n d n e T i d e r , s e p a a S t a n d e n s V i l ­ k a a r , F o r m o g T r i v s e l , d v æ l e v e d d e n I n d s a t s F o r t i d e n s M æ n d , h v e r p a a s i n V i s h a r u d r e t t e t t i l G a v n f o r S t a n d e n s o m f o r F o r e n i n g e n o g d e r ­ v e d b i d r a g e t d e r e s t i l d e n A n e r k e n d e l s e s o m F o r ­ e n i n g e n i D a g k a n g l æ d e s i g v e d . A l e n v o r e T a n k e r p e g e r f r e m a d o g j e g s k a l a n f ø r e n o g l e a f d e Ø n s k e r v i i D a g h a r : R e v i s i o n a f N æ r i n g s l o v e n , s k ø n t j e g m e ­ g e t v e l v e d , a t H a n d e l s m i n i s t e r e n s l a a r K o r s f o r s i g n a a r h a n s e r d e t t e . A l e n a l t s o m F o r h o l d e n e h a r u d v i k l e t s i g , s e r d e t u d t il , a t d e n r i m e l i g e B e s k y t t e l s e , d e r s k u l d e v æ r e f o r d e n e n k e l t e N æ r i n g s d r i v e n d e , e r f o r v a n d l e t t i l l i g e d e t m o d ­ s a t t e . B e s k a t n i n g a f B r u g s f o r e n i n g e r , i d e t d i s s e i s t o r S t i l v i r k e r i d i r e k t e K o n k u r r e n c e m e d o s . E t g a n s k e a n d e t F o r h o l d e n d d e t , d e r v a r t æ n k t i T i d e r n e s M o r g e n , d a d e b l e v s t a r t e d e . O g e f t e r s o m E r f a r i n g e n v i s e r , a t d e t v o l d e r V a n s k e l i g h e d a t s k e l n e m e l l e m M e d l e m o g i k k e M e d l e m , s e r d e t n o g e t m æ r k e l i g t u d , a t d e h a r 1 1 4 U d s a l g i K ø b e n h a v n . V a l u t a c e n t r a l e n . D e t e r f a a T i n g , d e r h a r v o l d e t v o r S t a n d s a a s t o r F o r t r æ d s o m d e n n e . C a r l P e t e r s e n , Formand for Foreningen af Kolonial Grossister i Kjøbenhavn.

5

D e n m o d e r n e T i d v i l e v e r i h a r s k a b t O r d e t * S e r v i c e «. K ø b m a n d e n h a r k e n d t d e t l æ n g e o g v i l m a a s k e i F r e m t i d e n e n d n u s t æ r k e r e t a g e d e t t e i s i n T j e n e s t e . F o r m e d H e l d a t k u n n e r e a l i s e r e e n D e l a f d e Ø n s k e r , s o m v o r t P r o g r a m g i v e r U d t r y k f o r , e r d e t i m i d l e r t i d n ø d v e n d i g t ( d h e l e S t a n d e n s t a a r s a m l e t u n d e r d e r e s f a g l i g e F o r e n i n g . E n d n u e r d e t i k k e h e l t T i l f æ l d e t , d e t b ø r d e r ­ f o r s i g e s t i l a l l e d e m , d e r b e f i n d e r s i g u d e n f o r , a t d e o g s a a i d e r e s e g e n I n t e r e s s e b ø r s ø r g e f o r a t f a a d e r e s M e d l e m s f o r h o l d i O r d e n . N a a r V i l j e n t i l S e l v h æ v d e l s e e r t i l S t e d e , o g d e n s k a l v i h a v e , s a a v i l F r e m t i d e n u d e n T v i v l o g s a a p a a m a n g e O m r a a d e r v æ r e g u n s t i g e r e f o r o s e n d d e n s e n e r e T i d ; m e n d e t k r æ v e r d e n n e S i t u a ­ t i o n a f o s . S a m m e n h o l d o g D i s c i p l i n i n d e n f o r v o r e R æ k k e r , o g v i m a a a l l e e r k e n d e , a t h v i s v i i k k e y d e r d e t b e d s t e , v i f o r m a a r , v i l v i i k k e v æ r e i S t a n d t i l a t v e n d e S i t u a t i o n e n t i l v o r F o r d e l , til a t s k a b e d e n f o r n ø d n e T r y g h e d o g T i l l i d t i l F r e m ­ t i d e n f o r v o r g a m l e F o r e n i n g o g d e r m e d f o r o s s e l v . W a l d . J e n s e n . baade ved Begyndelsen og ved Slutningen af det 75de Aar, vi nu jubilerer for. Den Forening for Urtekræmmere, der omtales i Begyndelsen af disse Linier, blev dannet af nogle utilfredse Laugsmedlemmer med en Hr.« R . C . W . O t t e s e n som Formand. Med de strenge Laugsbestemmelser, der den­ gang herskede, kan man vel forstaa Lysten til at sprænge disse Lænker; men det viser sig ret hurtigt, at Lauget endnu kunde holde sammen paa Interessenterne, som det dengang hed. Fo r­ eningen varede kun to Aar, hvorefter man fandt sig til Rette i Laugsbestemmelserne indtil 1862. I Mellemtiden havde Hr. R. C. W. Ottesen ind­ sendt til Lauget den Kassebeholdning, som var til Stede, og dermed var Urtekræmmerforeningen af 1847 ikke mere. — Det har forøvrigt vist sig senere, at man har forsøgt at danne Underafdelinger, som kun har faaet en kort Levetid, hvorefter de igen er ind- gaaede i den gamle Moderforening. Det S e g l , der nu anvendes af Urtekræmmerfor­ eningen — det er for Resten meget sjældent —

D e n h i n d r e r o s i k k e a l e n e i a t f a a d e V a r e k v a l i - i c t e r , v i ø n s k e r a t s æ l g e , m e n d e n v i r k e r s a m ­ t i d i g f o r d y r e n d e . D e t k ø b e n d e P u b l i k u m m a a f i n d e s i g i a t f a a r i n g e r e V a r e r t i l e n h ø j e r e P r i s o g d e t e r i k k e d e m a l l e , d e r k a n i n d s e , a t K ø b ­ m a n d e n e r u d e n S k y l d h e r i . V i m a a d e r f o r ø n s k e s n a r e s t a t f a a d e n f j e r n e t . M a n g e f l e r e Ø n s k e r h a r v i p a a v o r t P r o g r a m , d e v e n d e r d o g i k k e a l l e u d a d , m a n g e v e n d e r i n d m o d o s s e l v . D e r u n d e r m a a r e g n e s m e d d e n O r g a n i s e r i n g a f F o r e n i n g e n s i n d r e F o r h o l d . E t i n t e n s i v t O p ­ l y s n i n g s a r b e j d e , i F o r b i n d e l s e m e d K r e d s i n d d e ­ l i n g e n , s o m t a g e r S i g t e p a a u n d e r M e d v i r k e n a f d e b e d s t e K r æ f t e r i n d e n f o r d e f o r s k e l l i g e G r e n e , s o m h a r I n t e r e s s e f o r E r h v e r v e t , v e d o p l y s e n d e F o r e d r a g o . 1. a t g ø r e F o r e n i n g e n s t æ r k e r e i n d a d t i l . O g s a a M u l i g h e d e r n e a f e n v i s k o l l e k t i v P r o ­ p a g a n d a s t a a r p a a v o r Ø n s k e s e d d e l . T i l d e t t e F o r m a a l s k e d d e r n a t u r l i g v i s b r u g e s e n D e l P e n g e , t h i s k a l m a n h a v e b a r e n o g e n l u n d e S i k k e r h e d f o r , a t d e t v i l v i r k e e f t e r H e n s i g t e n , m a a L i n i e r n e v æ r e t r u k k e t r i g t i g t o p . V ed Udgangen af 1861 ophørte ifølge Nærings­ loven af 29. Decbr. 1857 det henved 170 Aar gamle U r t e k r æ m m e r l a u g , og den nu bestaaende Forening dannedes af Medlemmer af Urtekræm- merlauget. 1 7 . M a r t s 1 8 6 2 afholdtes det første Møde efter Laugets Ophævelse, hvortil saavel Laugsinteressenter som Medlemmer af den tid­ ligere i 1847 dannede Urtekræmmerforening var indbudte. Medlemstallet var paa dette Tidspunkt 381. Derefter foretoges Valg af Bestyrelse for den saaledes nydannede og eneste I J r t e k r æ m m e r f o r - e n i n g i K ø b e n h a v n . Til Formand valgtes Laugets mangeaarige For­ mand, H . B . S c h a l d e m o s e . Kontingentet fastsat­ tes til 4 Rdl. H. B. Schaldemose havde været Laugets For­ mand fra 1837 til 1862 og virkede senere som Formand i Urtekræmmerforeningen fra 1862 til 1866. 1 hans første Bestyrelse sad bl. a. H . P . H o - m a n n , som er en direkte Slægtning til vort nuvæ­ rende Bestyrelsesmedlem, P. H o m a n n E r i c h s e n . Vi har saaledes Slægten Homann repræsenteret

F O R E N I N G E N G E N N E M 75 AAR

H i s t o r i s k e B e t r a g t n i n g e r .

6

er gaaet i Arv til os fra Laugstiden. Det var den­ gang betydelig større end det, der bruges nu, og det beskreves i Laugstiden: »udi Størrelse som en Tomark udi Oval og derudi et Justitsbillede med Overskrift«. Justitsbilledet er endnu bevaret som et Symbol paa Retfærdigheden, og vi maa ønske, at vort Fag i al Fremtid maa kunne føre dette Symbol som et Bevis paa Retfærdighedshandlin­ ger ved Disk og i Rod.

gentager det sig. Det har ikke manglet paa Lyd­ hørhed fra Regeringens Side, ligesom vi ogsaa har oplevet det siden Næringsloven af 1932; men det synes os, som om Regeringen blot vedtager Loven, msn intet gør for at haandhæve den. Det kan vist uden Overdrivelse siges, at Omløberi og Handel ved Dørene aldrig har været drevet i saa stor Stil som i de sidste 4—5 Aar. Om det nogensinde lykkes Handelsstanden at blive denne Plage k v it, ved vi ikke. I tidligere Tid var der noget, der hed Patruljebetjente i Gaderne; de kunde dog i nogen Grad holde Tiggere og Trap­ pehandlere i Ave; men nu lader det sig aldeles ikke gøre, og de Butikshandlende, som det hele gaar ud over, holder ikke af at være Anmeldere. — Afskaffelsen af Jule- og Nytaarsgaver havde man ogsaa i Laugstiden Øje for. Allerede i 1824 begyndte man at røre paa sig, og senere i 1848; men Tidens Kværn maler langsomt, der skulde gaa mere end 50 Aar endnu og mange Kampe finde Sted, inden det lykkedes Handelsstanden at ryste denne meningsløse Udgift af sig. Det var omkring 1912— 13, at det endelig blev forbudt, og der er næppe nogen Handlende nu, der kunde ønske at vende tilbage til de gamle Forhold. Det har vist sig, at det Tillidsforhold, der var mel­ lem Købmænd og Kunde, meget vel kunde be­ vares uden dette Vederlag.

Den Kiste eller Lade, som det kaldtes — paa Svensk hedder det Låda (en Æske) — indeholdt Laugsprotokollen og Laugsformandens Signet og hans Hammer, altsammen Ting, der anvendtes ved Laugsmøderne, og som der vaagedes over med en Pietet, som vore Dages Handlende maa- ske vilde smile lidt over at se igen; men man havde i de Tider en afgjort Respekt for det fra Fædrene nedarvede, en Respekt, som vi, naar vi tænker Tingene tilbunds, maa betragte med den største Agtelse. Selvom Lauget efter Næringsloven af 1857’s Bestemmelse ophørte efter en Overgangsperiode paa 5 Aar, hvor man ligesom skulde lære at til­ passe sig efter de nye Forhold, saa ser vi dog, at de gamle Laugsbestemmelser ikke saadan uden videre kunde udslettes; der skulde gaa adskillige Aar, indtil den Generation, der paa det Tids­ punkt drev Forretning, var ophørt, og den unge Slægt, der voksede op under de nye Forhold, var moden til at anvende de nye Bestemmelser. — løvrigt er det interessant at se de Forslag til Love og Bestemmelser, der indsendtes til Magi­ strat og Regering; det viser os ofte, at det ikke er os, der har fundet paa noget nyt, men kun taget vore Forfædres Tanker op paany og nu laaet det lovfæstet. Dette gælder f. Eks., at »en­ hver Urtekræmmer under passende Mulkt skal over Indgangen til sin Butik have anbragt paa et iøjnefaldende Sted og med tydelige Bogstaver sit Navn.« I et Forslag fra Laugstiden ser vi dette Ønske fremsat (1823), og noget over 100 Aar efter blev det stadfæstet i Næringsloven af 1932. Kampen mod Vanskelighederne for Handels­ standen var selvfølgelig ikke ukendt, og vi fin­ der blandt disse Vanskeligheder mange gamle Be­ kendte, saaledes allerede 1707 Klage over Handel ved Dørene, og gennem hele Foreningens Historie

Urtebod fra det 17. Aarhundrede.

7

odk ti& seisliaâet *¡óífi(l&su>ih.o.f^t£a&h,Lkm D a m x a h J c

Urtebod fra første Halvdel af det 19. Aarhundrede.

— I Begyndelsen af 60erne var København kun som en stor Provinsby med ca. 170,000 Indbyg­ gere, og de ældste af os husker maaske Beskri­ velsen af Byen, at den var 1 Mil i Omkreds. Grænserne var da Voldene og lidt spredt Bebyg­ gelse udenfor. I Slutningen af Laugstiden hen­ vendte en Del af de udflyttede paa Vesterbro sig til Laugsformanden med Anmodning om at faa en Urtekræmmer ud i Kvarteret, der var ved at vokse op. Laugsformanden svarede, at han havde ikke hørt, at der var nogen, der trængte til Urte­ kræmmervarer der; men forøvrigt boede der to Urtekræmmere paa hver sit Hjørne af Frederiks- berggade, der kunde de jo købe. Der er senere blevet Brug for adskillige Urtekræmmere paa Vesterbro. Endnu til op imod 1890 laa Voldene som et snærende Baand for Byens Udvikling; men der­ efter kom der Fart i Nedrivningen. Nørrevold var ved Begyndelsen af 90erne allerede en meget smuk Promenade; den er senere undergaaet For­ andringer, der ikke har levnet ret meget af det skønne Præg, som det lyse Løv paa de unge Træer ved Foraarstid gav den. Vi har endnu en lille Levning af Nørrevold tilbage, som dog kun de færreste tænker paa, det er Broen, der ligger over Kanalen i Ørstedsparken, det er den, der dannede Forbindelsen fra Nørrevold indover Frederiksborggade, og derfra kunde man nyde Synet af den smukke Allé, der indrammede Frederiksborggade, saaledes som vi ser det i Nørre Allé og Østerallé, og som det har været i de andre Hovedgader, Falkonerallé og GI. Konge­ vej. Ligeledes har vi, dels i Tivoli og Ørstedspar­ ken, dels i Østre Anlæg Bastionerne, der skyder sig frem i en Trekant, og som beplantet med Buske og Blomster er den rene Idyl. Hvad de

gemmer af Minder, véd vi kun lidt om; men det har ikke altid været Idyl. Det sidste Stykke Ve- stervold ved Langebro faldt omtrent samtidig med Raadliusets Bygning i 1893. Jorden, der blev kørt ud fra Raadhusgrunden, blev brugt til at bygge Søpavillonen paa. Raadhusgrunden ligefra V. Boulevard til Frederiksberggade og videre langs med Vestervold til overfor Løngangsstræde var dengang indrammet af Træskure med Boder Mage til Trommesalens Skure nu. Indbyggerantallet voksede stærkt, i 1870: 181.000; 1880: 235.000 plus Frederiksberg:26.000; 1890: 313.000 plus Frederiksberg: 47.000, og yder­ ligere 100.000 til i 90erne, og vi kan paa nuvæ­ rende Tidspunkt begynde at spejde efter at naa en Million. Men nu vort Fag indenfor denne Udvikling? Ja, der er jo adskillige Urtekrambutikker, der har maattet neje sig for Kravet om Plads. Hjørne­ butikkerne paa Strøget var den Gang ofte besat af vort Fags Udøvere, og som vi hørte det før af Laugsformanden, var der Urtekræmmere paa begge Hjørner af Frederiksberggade ud imod Vesterbro, men ogsaa paa de to Hjørner mod Gammeltorv og videre ned ad Strøget. I den dybe Kælder paa Hjørnet af Købmagergade og Ama­ gertorv var der indtil op i 90erne Urtekrambutik, hvor man endnu kunde se den gamle, for Resten pyntelige Dragt med mørk Jakke og hvide For­ klæder af Størrelse som dem, Slagterne bruger nu til Dags. I en Kælderbutik paa Hjørnet af Viktoriagade og Vesterbrogade optraadte Inde­ haveren i hvid, tætknappet, toradet Jakke med store Benknapper; det var paa den Tid en Sjæl­ denhed; men det stod smukt til hele Butikkens Udseende. Vi mindes fra Butikkens Diskpynt, som ligeledes var meget sirligt udført, el lille 9

I STHYR & KJÆR GRUNDLAGT 1866 K J Ø B E N H A V N AFDELINGER I: HILLERØD HERNING •HORSENS FREDERICIA SØNDERBORG

KOLONIAL SUKKER KAFFE MEL

10

haandskrevet Skilt stukket ned i >2 Cacao; der stod: » P r ø v 34 C a c a o ! K r . 1 . 0 0 « . Ak ja, det var den Gang. Denne Butik har ogsaa maattet vige for andre af mere moderne Anstrøg. Det var i mange Maader en Bekvemmelighed, at Butikkerne laa i Kældrene, for der var altid dejlig tempereret. Man brugte ikke Varme i Bu­ tikken, men maatte nøjes nred den, Arbejdet kunde give; der var nu ogsaa adskillige, der gik med slemme Frostfingre den Gang. Til Gengæld var Sommeren behagelig, man behøvede med den Beliggenhed ikke Markiser, de kunde forøvrigt heller ikke anbringes der; men Vinduesudsmyk­ ningen var ej heller af den Art, at den tog nævne­ værdig Skade af lidt Sol. Endog paa Kongens Nytorv Nr. 6 havde man en Urtekrambutik indtil 1896, da den blev hjem­ søgt af en stor Brand hvorved hele Ejendommen raseredes. Det var bl. a. ved denne Lejlighed Prinsesse Marie vandt saa stor en Popularitet. Det var Byens ældste og fornemste Urtekramfor­ retning, der her havde sit Hjemsted. Den var etableret i 1799 og var nu i kgl. Hofleverandør S. M. Salomonsens Eje. Efter Branden købte S. M. Salomonsen Urtekr. Beens Forretning i Bredgade 31 overfor St. Anna Plads. Det var der man skæmtvis sagde, at Pigerne i Bredgade altid gik ind til Beens, ligesom det fortælles, at Urtekræmmeren altid underskrev sig »Deres meget forbundne Been«. Forretningen er senere overtaget af Hr. A. Moesgaard og flyttet til St. Kongensgade 73, hvor der endnu meget pietetsfuld værnes om de gamle og fine Traditioner der gik i Arv fra Slægt til Slægt gennem ca. 140 Aar. Som Udviklingen drev Urtekræmmerne bort fra Strøgets Butikker, saaledes fortsattes dette ud­ efter paa Broerne, og nu er det jo ligefrem en Sjæl­ denhed at se en Urtekræmmerbutik paa et Strøg­ hjørne. Den dyre Husleje og den lille Avance paa Varerne har ikke kunnet sammen; den første har sejret. Der er kommet en hel Del Baggaards- eller Mellemhusbutikker, og forøvrigt maa Side­ gaderne afgive Plads. Der er endnu enkelte Ho­ vedgader, der holder fast ved det gamle Præg; men den, der med et vaagent Øje lægger Mærke til Butikkerne, vil se, at en efter en maa de give efter for det store Pres, der hedder Udviklingens Lov. — I 1899 indtraadte en Begivenhed, der greb stærkt ind i Detailhandelens økonomiske Tilvæ­ relse, nemlig d e n s t o r e L o c k - o u t . Ganske vist har vi senere set Lock-out’er, som har været meget mere omfattende; men ingen har varet saa længe som denne. Den kan karakteriseres som en af­

gørende Styrkeprøve mellem Arbejder og Arbejds­ giver. Kunde man tænke sig den Mulighed, at de stridende Parter alene helt og fuldt maatte bære Tabet og Smerten ved Kampen, vilde det hele synes mere retfærdigt, og man vilde maaske hur­ tigere naa det Resultat, som skal naas, og som altid bliver naaet, om end ikke i den Udstræk­ ning, man i sin Harme forlanger. Men en saadan Isolation lader sig jo ikke gøre. Det øvrige Sam­ fund rives med ind i Kampen og bliver derved ikke alene Parthaver i Kampen, saalænge den varer, men skal endog være med til at betale Regningen, dels ved, at Kaarene for disse, saavel som for Kombattanterne vanskeliggøres, og navn-

lig fordi de som udenforstaaende ingen direkte Fordel har af eventuelle Forbedringer af Kaarene hos den sejrende Part. Lock-outen varede 4—5 Maaneder, alle Sommerens bedste Arbejdsdage. Vor Stand blev ogsaa ramt dybt derved, og man begyndte at tænke paa at laane ud af For­ eningens faste Midler til Ophjælpning af de saa­ ledes kriseramte; men denne Tanke kom først frem paa det Tidspunkt, da de to stridende Par­ ter endelig fandt hinanden, d. v. s. da de var kørt saa trætte, at de sluttede Fred omtrent paa samme Grundlag, som da Striden begyndte. Vi mindes en Episode fra Septbr., da Arbejdet genoptoges, at Arbejderne kom kørende i Droske for dermed at pointere, at de intet havde sat til. Det var vel nærmest Galgenhumor. En Droske kunde hyres for 70 Øre, altsaa 4 Mand betalte 18 Øre hver, saa den Demonstration kunde de nok have sparet sig.

11

DANSK-HOLLANDSK C A F F E - K O M P A G N I G R U N D L A G T 1 8 8 3

K A F F E & T H E E N G R O S K A F F E B R Æ N D E R I

C E N T R A L 1 4 5 7 - 1 4 5 5 4

— I August 1914 begyndte V e r d e n s k r i g e n , en Begivenhed, der rystede os alle. Men havde vi ved Begyndelsen anet, at den skulde vare ved i over 4 Aar, hvorledes mon man da havde taget det? Hvor er det en Lykke, at Tæppet, bag hvilket Fremtiden skjuler sig, kun rulles op for en Dag ad Gangen. Vi erindrer endnu, hvorledes man »hamstrede« — det var for Resten et Ord, man aldrig havde brugt før, men som kom i Anven­ delse ved Krigssituationen. Man hamstrede straks af Fødemidler, der kunde holde sig, men naar vi nu ser tilbage paa det, da maa vi næsten smile. De Varer, der hamstredes, kunde maaske højst vare een Maaned og vi fik noget helt andet at vente. Det var med et mildt Ord ikke rart at være Købmand dengang. I vor Beskrivelse deraf fra 1932 hedder det: — Der var een Ting, man særligt lærte at kende under disse Forhold, nemlig det mindre fine, der boede i Folk; det, der før var skjult, kom op til Overfladen i denne nye Situation, hvor alle Aftaler, alle Forbindelser og mange gamle Venskaber gik i Stykker. Krigen fik Skyld for det altsammen, og den var jo ogsaa den in­ direkte Aarsag; men den i snart sagt enhver bo­ ende Berigelseslyst -— for at sige det med et mildt Ord — var den direkte Aarsag dertil. Det var en yderst besværlig Tid for den davæ­ rende Bestyrelse; der var Bestyrelsesmøder 2— 3 Gange om Ugen for at tage Stilling til de nye Si­ tuationer, som snart hver Dag skabtes. Der kan maaske, af dem, der var med til at opleve den Tid som Købmand, siges, at Resultaterne, der op- naaedes, var smaa, undertiden vanskeligt at an­ føre; men dertil kan der svares, at det negative ogsaa kan være et nyttigt Resultat. En Bestyrelse skal ikke alene skabe Resultater, hvis det er mu­ ligt, men samtidig være indstillet paa at modar­ bejde Forslag andetsteds fra for blot at bevare »status quo« og endda være tilfreds og kalde dette for en Sejr. Foreningen samlede jævnlig sine Medlemmer til Protest. Undertiden lykkedes det ogsaa at op- naa et for Medlemmerne heldigt Resultat, men Hovedindtrykket var dette: »Vi har det svært alle­ sammen; enhver hytte sig, som han bedst kan.«

dan Forening kunde Urtekræmmerne ikke kon­ kurrere, da de maatte svare Skatter og Laugs- gebyrer, mens denne Forening var skattefri«. Aarene gaar, Oplysninger tager til og Uretfær­ digheden mod Handelsstanden i lige Maade. Man havde næppe tænkt sig, at Brugsforeningstanken skulde ramme den øvrige Handelsstand, som den har gjort. — I 1866 blev der atter startet en ny Forening, der denne Gang hed » K o l o n i r d v a r e l i c i n d l e r f o r - e n i n g e n « ; men dens Levetid var ikke nær saa lang som Navnet. Ikke desto mindre havde den dog til at begynde med 280 Medlemmer, hvilket paa det daværende Tidspunkt maa siges at være mange. Det var atter denne Gang R. G. W. Otte- sen, der var paa Tæerne, og det viste sig atter denne Gang, at Levetiden var 2 Aar. Kolonialvareforhandlerforeningen havde forsøgt at oprette en Skole for Lærlinge, og der var en Overgang 50 Elever; men der opnaaedes dog intet heldigt Resultat. Derimod oprettedes i denne 2-Aars Periode » K o l o n i a l v a r e h c i n d l e r f o r e n i n g e n s L c i c in e - o g H j æ l p e k a s s e «; den lever endnu og har gennem Aarene opsparet sig en betydelig Kapital og dermed gjort uendelig meget godt. Alene for Oprettelsen af denne Laane- og Hjælpekasse vil R. C. W. Ottesen kunne faa Tilgivelse for alle de Bryderier, han personligt skaffede de skiftende Bestyrelser, og hans Navn skal for bestandig være æret ikke alene i Laane- og Lljælpekassen, men ogsaa i Urtekræmmerforeningen, hvis Medlem­ mer i endnu større Grad burde slutte sig fast til denne. — Ca. 4 Aar efter Vedtagelsen af Næringsloven af 1857, blev der rettet en Henvendelse til Fabri­ kanter og Mellemhandlere om ikke at gøre Ind­ greb i de detailhandlendes Rettigheder. Saa vidt det kan skønnes, er det stadig nødvendigt at forny denne Henvendelse, og den maa vist endda skrives i en mere forstærket Form i vore Dage. Det er ejendommeligt, at disse Leverandører ikke forstaar, at Salget ikke bliver større, fordi de selv besørger det. De Forbedringer af Livsvilkaa- rene, som Handelsstanden har maattet tilkæmpe sig, er kun naaet til et nogenlunde godt Resultat gennem aarelange Kampe, og ovennævnte Form for Handel vil nok blive meget svær at konnne til Livs, og da kun gennem en Lovgivning. Vi kan jo ikke hos os faa gennemført Fagforenings­ restriktioner. Det var heller ikke heldigt at lære for meget af det. — Under Urtekræmmerforeningens Scepter blev der saa i 1865 oprettet en L æ r l i n g e s k o l e , der bevaredes, indtil den senere gik op i den nu­ værende K ø b m a n d s s k o l e .

F o r e n i n g e n s L i v t i l D a g l i g o g i F e s i .

— I 1854 saa man etableret den første For­ løber for Brugsforeningstanken: » F o r e n i n g e n f o r b i l l i g e L i v s f o r n ø d e n h e d e r « , der drev Handel i Nyboder. Uretfærdigheden skinnede allerede den Gang saaledes igennem, at der udtales: »Mod en saa-

13

ikke en Storhed, der gør svimmel, og der er, under den Ordning, vi bar nu, med tvungen Skolebetaling af Principalen, kun faa, der har Lyst til yderligere at bidrage til Skolefondens Vækst. I 1886 blev vi præsenteret for den Institution, der hedder » E m b e d s m æ n d e n e s F o r b r u g s f o r e n i n g « , en Institution, som i Virkeligheden kun bar gjort Fortræd. De siger nok selv, at de bar høstet For­ del deraf; men vi tør sige det her, at havde Kon­ kurrencen mellem de Handlende faaet Lov til at regulere Priserne, da vilde den Embedsmæn- dene tilgaaede Rabat være opnaaet ad den natur­ lige Handelsvej. Forbrugsforeningen bar sikkert gjort mest Fortræd, idet den bar sat Kollega op imod Kollega inden for vor Stand. Ja, det kan Embedsmændene være ligeglade med; men vi er nu engang i samme Samfund, i samme Baad, og derfor er det ikke helt ligegyldigt. De bar over­ skredet de Grænser, der engang af deres For­ gængere blev sat for deres Virkemaade, idet det ikke alene er Embeds- og Bestillingsmænd, hvor­ med man vel mener stast- og kommunaltansatte Personer, men ogsaa andre fastlønnede og deres

Efter hvad der foreligger oplyst fra Laugstiden og de nærmest følgende Aar, var de Kundskaber, man forlangte af en Lærling, før han blev Svend, eller en Svend, før han blev Mester, af den Art, at vore nuværende Lærlinge maa betragtes som rene Sinker. Det fremgaar ganske vist ikke af Laugets Optegnelser, hvilken Sum af Kundska­ ber, ovenstaaende opnaaede, blot Kravet derom; men vi tør vel gaa ud fra, at disse Krav er blevet imødekommet lige saa fuldt som nu. — S k o l e f o n d e n oprettedes 13. Marts 1883 paa Initiativ af Urtekræmmer J a c o b L a r s e n og den daværende Formand, N . E . H e l l f a c h . som ved personlig Agitation blandt Medlemmerne det før­ ste Aar fik indsamlet 4,000 Kr. Denne Fond, der endnu bestaar, har haft en Anvendelse, som Be­ styrelsen ikke er helt sikker paa er den bedste, idet Renterne deraf i væsentlig Grad bruges til at godtgøre Kontingentet med bos Medlemmer, der har Lærlinge, hvorimod Grundtanken synes at have været at gavne og fremme Undervisningen bos Lærlingen; men maaske vil der ad Aare fremkomme en ny Ordning paa dette Felt. Skole­ fonden er jo vokset en Del siden da; dog bar den

Enhver Købmand kender Fabrikens Specialiteter: Ideal Jævning Favorit Buddingpulver KB Luxus Buddingpulver Favorit- og Standard Cremepnlver Antimug Syltepulver Vanillose Standard Syltekrydderier Krydderier 'i Breve Favorit Husblas m. ni.

Fabriken har eget elektrisk Trykkeri og egen Posefabrik.

U

Paarørende, der nu kan faa Adgang til Medlems­ ret, og man kan uden Forbavselse se hen til en Tid, hvor enhver ved Betaling af et ringe Beløb kan blive Medlem af denne Rabatforening. I samme Aarstal blev man første Gang stillet over for K r e d s i n d d e l i n g e n i vor Forening, idet Byen trods dens forholdsvis ringe Størrelse i For­ hold til nu, inddeltes i 28 Kredse, hver med sin Formand. Saavidt det kan ses, var han alene om Arbejdet i Kredsen, og det Ønske, der stilledes til ham, var det samme som det, der stilles til Kreds- formændene af i Dag, nemlig at virke for Til­ gang af nye Medlemmer, at vække Interesse for Foreningen ude omkring og at danne et Mellem­ led mellem Bestyrelsen og Medlemmerne. Der føjes til i 1886, at denne har ved mange Lejlig­ heder gjort sit store Gavn; men man tør dog næppe paastaa, at den helt har svaret til For­ ventningerne, idet disse Forventninger den Gang, som nu, rimeligvis har været større, end de Re­ sultater, man med Rimelighed kan skabe, og saa er der alligevel een Ting, man kan være helt sik­ ker paa, nemlig at Interessen er vaagen hos de, der skal skabe Resultaterne, blot den var lige saa vaagen hos dem, de skulde skabes hos. Omtrent samtidig begyndte L o k a l f o r e n i n g e r n e at vokse frem. Det kan siges, at havde dette ikke

fundet Sted i den vide Udstrækning, det skete, vilde der have været adskilligt bedre Jordbund for Kredsinstitutionen. V e s t e r b r o og F r e d e r i k s ­ b e r g H a n d e l s f o r e n i n g e r , der var de første, efter­ fulgtes i 1891 af N ø r r e b r o s H a n d e l s f o r e n i n g . Den ved Vestervolds Sløjfning skabte Plads kom til udmærket Anvendelse ved den » s t o r e n o r ­ d i s k e U d s t i l l i n g « i 1888, idet saa godt som hele Arealet fra Jarmers Taarn til Langebro blev ind­ draget deri samt naturligvis Tivoli, hvorfra der var en Bro over den nuværende Tietgensgade til Terrainet ned imod Kalleboderne, hvor Land­ brugsafdelingen var. Hvad betød vel denne Ud­ stilling for vor Stand? Sikkert ikke saa ganske lidt. Vi savner med den Afstand, der nu er mel­ lem Udstillingen og os, Besked om de Indtægter, der den Gang tilførtes vort Fag; men vi bar en Maalestok, der ikke er helt at foragte, nemlig vort Medlemstal. I 1887 var der 605, i 1888—89 683. Desværre ser vi ogsaa, at Medlemstallet dalede igen i 1890, 90erne var ikke alene for Danmarks Landboere, men derigennem ogsaa for Handelsstanden en streng og vanskelig Tid. Men Udstillingsaarene med deres Forbedring af For­ holdene i Handelsstanden var dog en Lysning, der blev hilst med Tilfredshed. Vi har Lov til allerede nu at se hen til den projekterede Ud-

ODENSE VIN KOMPAGNI ODENSE GRUNDLAGT 1895 [ KØBENHAVN Huset med de gode ¿Mærker.

15

I. C. Teilmann & Co.s Eftf. KØBENHAVN E t a b l e r e t 1873 Drue=Vine og Spirituosa

Faas kun hos Købmænd

H URTIG Omsætning, en rimelig Fortjeneste, faste Priser og tilfredse Kunder — det er fire Ting, som en Købmand med Rette kan forlange. „Persil", „H enko ", „Im i" og „A ta " er paa nøje Linje med dette Forlangende. Det er disse Varer, Publikum vil købe — og det er dem, det betaler sig at sælge.

16

F O R E N I N G E N S F O R MÆN D

H. B . S c h a ld e m o s e

R. S t e e n s b a l l e

M a r t i n J e n s e n

18 ( 52—1866

1867-1880

1880-1883

C h r . A. M u n c k

N . E . H e l l f a c h

C o n r a d R ø m e r

1883-1892

1892—1893

1893—1911

F r i t z P a u s t ia n 1921—1935

G l in d e m a n n - N ie l s e n 1917-1921

C o r d iu s H a n s e n 1911-1917

17

Peter F. Heering Kongelig Hofleverandør

G r u n d l a g t 1 8 1 8

- h rm a e t m e cl V e r d e nsry

18

stilling til Minde om Stavnsbaandets Løsning. Den vil efter den foreliggende Plan komme til at ligge ved Bellahøj Grundene. Det er ikke saa kort fra Byens Centrum, men saa centralt som i 1888 kunde vi umuligt faa den. København er ikke mere som den store Provinsby, den var den Gang. Men Udstillingen vil komme til at gavne bele vor By, og hvad vi her særlig tænker paa, Handels­ standen, selv de, der bor fjernest. En Bedring, om end kun for en kort Tid, i Handelslivets Vil- kaar vil blive hilst med Glæde af hele Handels­ standen. 1 Efteraaret 1889 dannedes ved Initiativ af enkelte Handlende en Komité, der skulde virke for A f s k a f f e l s e n a f T i l g i f t e n . Tilgiftssagen har gennemgaaet mange Faser, inden den endelig blev afskaffet ved Lov. Efter de Dimensioner, den undertiden antog, var det nødvendigt at foretage dette Skridt, og selv om det til at begynde med ikke gav det ønskede Resultat, blev det dog det Fundament, som den kommende Slægt skulde bruge til Opbygning af Loven om Tilgiftens Af­ skaffelse. Alle saadanne Resulater bliver til ved en langsom Stræben efter Maalet, og meget sjæl­ dent bliver det den Generation, der rejste den, der faar Lov at høste Frugterne deraf. Man var omkring ved disse Aar jævnligt mis­ fornøjet med N æ r i n g s l o v e n . Mon Handelsstan­ den nogensinde faar en Næringslov, som alle Handlende kan synes om? Næppe! Men set med vore Øjne var der meget, der burde rettes; men til Trods for dette øjensynligt retfærdige Ønske skulde der gaa ca. 40 Aar derefter, før vi fik ved­ taget en ny Næringslov, gennemset, gennemarbej­ det og til en vis Grad vel ogsaa godkendt af Han­ delsstanden. Og saa? Ja, saa er vi omtrent lige vidt. Loven er der næppe noget i Vejen med, med Undtagelse af at den er som et stort Sold, hvor Lovovertræderne med deres Evne til at gøre sig smaa er i Stand til, omtrent hvor de ønsker det, at smutte igennem Maskerne. Ihvert Fald ønsker man stærkt en Ændring af flere Ting. Men at faa ændret en lige vedtaget Lov, er ikke nemt, og skal der gaa lige saa længe fra Ønskerne til deres Opfyldelse, som ved sidste Næringslovs Re­ vision, saa maa vi til at lære Taalmodighedens vanskelige Kunst, en Evne hos Handelsstanden, som der i de senere Aar har været stillet ret store Krav til. Indtil 1892 havde man Lov til at holde Butikken aaben Søndag Eftm. fra Kl. 4. Det var ikke rart midt paa en Søndag Eftermiddag at skulle afbryde sin knapt tilmaalte Fritid og gaa i Arbejde igen, mens andre havde fri. Men For­ holdene var nu ikke anderledes. Det kunde vel

endog hænde, at Principalen syntes, der var saa travlt, at der slet ingen Fritid blev mellem 9 og 4, ja, saa var der jo heller ingen Fortrydelse over at skulle begynde igen. Det var med megen Til­ fredshed, Medhjælperne i Butikken hilste denne egentlige første Indskrænkning af Arbejdstiden. — C h r . A . M u n c k blev Formand 14. Marts 1898, efter at C o n r a d R ø m e r havde været For­ mand en ganske kort Periode, i knapt et Aar. Under Chr. A. Munck’s Regimente faldt Kampen imod Frejr, den af Landets Godsejere og Stor­ forbrugere, samt ogsaa disse sidste i Byerne, op­ rettede Lagerforretning, en Forsmag paa de se­ nere Brugsforeninger. — Der er mange Gange forsøgt paa at komme den almindelige Købmandsstand til Livs; men stadig er det ikke lykkedes at holde sammen paa Kunderne, dels har man maaske ogsaa fra Gros­ sisternes Side maattet bøje sig for Handelsstan­ dens Pres. Frejr sygnede hen, og efter nogle Aars Vanskeligheder ophævedes den, sikkert med Tab af de deri indskudte Kapitaler. Det var først, da man fik lært af Landbrugerne, at en saadan Virk­ somhed skal stilles op paa et politisk Grundlag, at man kunde skaffe den Fodfæste, et Fodfæste, der ingenlunde følges med Handelsstandens Vel­ signelser. Der var mange gamle Forbindelser, der kom i Klemme her, idet man gerne ønskede at levere til sine gode, gamle Kunder, samtidig med at man hilste det nye, store Foretagende med al den Ær­ bødighed, det syntes at tilkomme. Dette maatte naturligt skabe Sammenstød med den øvrige Han­ delsstand, og det har uden Tvivl affødt adskil­ lige uvenlige Ord og Brud, der sent heles. — F r i t z P a u s t i a n blev Medlem af Foreningen 1889, og saa vidt man kan se, har man næsten straks faaet Øje paa hans Person, og han er om- gaaende kommet i Arbejde. Fritz Paustian har gennem disse 46 Aar betydet mere for Urtekræm­ merforeningen end nogen anden før ham, og vi maa maaske vente noget, inden de kommende Købmænd kan finde hans Lige. Om han ikke greb forkert af og til? Jo, vel gjorde han det, han var kun et Menneske; men han lærte af de Fejl, han begik. Han havde den store Fordel, at han kun sagde lidt; derved fik han Tid til at overveje, derved blottede han sig selv mindre. Den, der lærte at kende Paustian privat, véd, at der bag det korte og knappe, undertiden endog skarpe, fandtes et medfølende Menneskehjerte overfor de vanskeligt stillede blandt Medlem­ merne. Man kan føje til, at det var ikke hans eget, han gav af. Nej, men han kunde skaffe Udveje for Midler, hvis der ingen var. Forenin-

10