UrtekræmmerForeningenKøbenhavn_1862-1937

hed, hvor Foreningen samler sine Medlemmer, og vi vil tro, at Medlemmerne ogsaa i Fremtiden vil vise den al fornøden Respekt, lige ærefuldt for Foreningen, Medlemmerne selv og for Diri­ gentklokken. En Messingsparebøsse med Hængelaas, hvor Bestyrelsens Medlemmer, naar de ikke passede Mødetiden, maatte bøde et nærmere fastsat Beløb. Et Maal af Træ, som for adskillige Aar siden anvendtes ved Salg af Salt. Med lidt Behændig­ hed kunde Saltmængden nok blive lidt forskellig den ene Gang fra den anden, og den Form, der nu anvendes, efter Vægt, er sikkert det rigtigste. — Og til Slut maa vi nævne en Fremmedbog skænket os af »Købmandsforeningen af 1925«, hvori Foreningens notable Gæster anmodes om at

Et Sæt Messinglodder.

Der er et Sæt Lodder i Messing, meget ejen­ dommeligt stukket ind i hinanden, saaledes at de kun fylder som et 500 g Lod Dette mærkelige Redskab er en Propklemmer, hvor man kan stikke Proppen ind og gøre den blød, saa den lettere kan anbringes i Flasken. Propklemmeren er til alle Størrelser. Med dens Krokodilleform er den mere ejendommelig, end den er praktisk. Vore Forgængere i Faget brugte ofte at bide Proppen til, indtil den havde den Form og Blødhed, der lettede Arbejdet med at anbringe den i Flasken. Men vort fornemste og kostbareste Klenodie er Dirigentklokken, skænket os af Thefirmaet M. & V. Salomonsen, Farvergade. Den er ikke alene af ædelt Metal og derved værdifuld, men dens Be­ stemmelse gør, at den hæves op i et højere Plan. I Dirigentens Haand er den Tegnet paa den høje­ ste Magt. Klokken kalder til Arbejde, naar Mø­ det begynder, Medlemmerne lyder dens Kalden og samler sig om den, den giver Ordet til dem, der ønsker at tale, den maner til Forsigtighed i Ordvalget hos de talende, at de ikke med deres Udtalelser skal gøre andre unødig Fortræd. Med andre Ord: Klokken er med ved enhver Lejlig-

Saltmaalet.

Sparebøssen.

prente deres Navn til Erindring for de kommende Slægter. — I 1919 blev det paa et Bestyrelsesmøde be­ stemt, at Kvinden skulde have lige Adgang med Mænd til at blive Medlemmer af Foreningen. Man stillede sig yderst tolerant heroverfor og ikke som Laugsformanden i 1747, der »fuld af Harme«, som der staar i de overleverede Skrif­ ter, udbrød: »Endelig er det kommet saa vidl, at endog Fruentimmerne søger at trænge sig ind i de Urtekræmmerlauget forundte Rettigheder.« Set med vore Øjne er hans Udtalelse lidt streng. Vi andre har lært at se med noget mere berettiget Venlighed paa Kvinderne. — Under Striden mellem de Handlende om T i l ­ g i f t eller i k k e T i l g i f t var der Købmænd, der øn­ skede at staa saa frit, at ingen andre skulde have Indflydelse paa dem i den Retning. Det kunde naturligvis ikke forhindres, og der dannedes saa

Propklemmer.

28