UrtekræmmerForeningenKøbenhavn_1862-1937

h e l e S ø n d a g e n , blev det endelig vedtaget 1904. Der var gaaet adskilligt Arbejde forud, før det kunde naas, idet man fra Lovgivningsmagtens Side ikke alene ønskede at kende Bestyrelsernes Stilling, men en mere fuldkommen Afspejling af de enkelte, som denne Indskrænkning af Arbejds­ tiden maatte ramme. Mange vil vel betragte det som et meget stort Gode, der opnaaedes, og nu kunde man vel vanskeligt tænke sig at vende til­ bage til de gamle Forhold igen. — 1905 fik vi det første (politiske kan vi vel kalde det) Indgreb i B e s k æ f t i g e l s e n a f B y d r e n g e , idet det blev forbudt at anvende Drenge under 12 Aar til Bygang. Under 14 Aar kunde de an­ vendes til Varetransport med en lettere Vogntype. Det var kun en lille Forsmag paa, hvad der siden kunde komme, Ændringer heri kunde meget let gennemføres; der skulde ikke skrives og vedtages nogen ny Lov desangaaende, en Ændring af Politivedtægten var tilstrækkelig, og vi har da ogsaa senere oplevet det, at en Dreng under 14 Aar aldeles ikke maatte køre med Trækkevogn, ligesom der blev fastsat en bestemt mindre Vægt, ban maatte bære. — Vi havde indtil Begyndelsen af Aarhundre- det arbejdet med en meget lille A v a n c e p a a P e ­ t r o l e u m , saa langt ned som til X Øre pr. Pot. Det var under disse Forhold ikke vanskeligt for de Handlende at faa Øje paa det absurde deri. Ved Imødekommenhed fra D. D. P. A.’s Side op­ naaedes en Overenskomst, hvorved der fastsættes en bestemt Udsalgspris med Hensyntagen til de Handlendes Avance. Denne Overenskomst har været udsat for Prøvelser adskillige Gange; men saalænge der endnu lever Købmænd af den Gene­ ration, der solgte Petroleum med X Øres Avance pr. Pot, vil Overenskomsten altid finde Forsva­ rere, og vi vil da ogsaa tro, at baade D. D. P. A. og vi er bedst tjent med at fortsætte med den fastsatte Pris; Avancen er maaske ikke slet saa stor, som de Handlende kunde ønske det, men den er dog jævnlig forbedret, og der holdes maa­ ske lettere sammen om den, naar den har en Form, der ikke kan ændres nedefter uden at bringe Tab. Men forøvrigt har det vist sig, at D. D. P. A. har været et af de Firmaer, der, trods de senere Aars Vanskeligheder har evnet at gen­ nemføre den Overenskomst, der er mellem dem og os. — 1 1908 i Oktbr. blev Loven om Lukning af Butikkerne Kl. 8 , Juleaften Kl. 6 og Grundlovs­ dag Kl. 12 Middag, vedtaget efter Anmodning af den samlede Handelsstand, efter at man gennem mange Aar havde forsøgt ad Frivillighedens Vej at opnaa tidlig Lukning af Butikkerne blot 3— 4

Maaneder i Sommertiden. Dette viste sig som bekendt uopnaaeligt. — Fra Købmandsskolen var der udgaaet en Skrivelse, hvori man pegede paa, at Købmanden i for høj Grad lader den Valgfrihed med Hensyn til Undervisningen raade, saaledes at det Resul­ tat, der opnaaedes, blev noget mangelfuldt. Man ønskede fra Skolens Side en mere fuldkommen Undervisning i de Fag, der tangerede vort daglige Arbejde, og ligeledes fremsattes Ønske om en Prøve ved Skolens aarlige Afslutning. Begge disse Ting er der i Aarene, der gik, raadet Bod paa, saaledes at den Lærling, der nu med Energi og Lyst vil tage fat paa den udmærkede Undervis­ ning, der bydes ham, kan efter 3 Aars Skoletid være vel udrustet til sin Gerning. — Hr. Max Kjær Hansen, som forøvrigt nu, da disse Linier skrives, er blevet Professor, boldt i 1912 nogle Foredrag paa Købmandsskolen om Salgsteknik og Salgsreklame, hvortil vore Med­ lemmer havde gratis Adgang; der kom et Par Gange 3 å 4, men ellers ingen. I en Tid, hvor der kan trænges til hver eneste Oplysning til Fremme af Faget, er det ikke klogt af Standens Arbej­ dere at skyde dette fra sig; tilmed er det for en Foredragsholder ikke rart at skulde frem­ sætte sine Meninger for et Fag, der kun synes at levne disse saa lidt Interesse. Tilhørerne var for det meste Skoleelever; men vi, der den Gang stod midt i Kampen for det daglige Brød, burde have taget imod denne Undervisning med Tak. — S a n g k o r e t havde sin Start i 1913, og det maa siges, at det i de forløbne Aar har været til megen Glæde for Foreningens Medlemmer ude omkring og for de gamle Beboere af Stiftelsen; men det er muligt, at dets Værdi ligesaa meget skal maales indadtil, hvor det har bidraget til et stærkt kammeratligt Samvær og Sammenhold, samtidig med, og hvad vel maa understreges, det har givet Udøverne et større Fond af Kultur. Der siges jo om Sangen, at de, der giver sig af med Sang, kan aldrig blive helt slette. Det var vel om­ trent det bedste, der kunde siges. Men ogsaa Sangkoret har haft sit at kæmpe med, og nu stævner det endda mod 25 Aars Jubilæet. Dets Medlemmer faar trøste sig med, at blev der til Trods for Vanskelighederne skabt noget godt og smukt, da maa dette ogsaa bære Præg af den Kamp, det har kostet, og give os andre et Vidnes­ byrd om, at Sangen maa eje en Værdi i sig, naar man sætter sig ud over de Vanskeligheder, der kan møde, og de naar det Maal, der lige fra Be­ gyndelsen har været Tanken. For Sangens Skyld, for Sammenholdets Skyld og for Medlemmernes

23