UrtekræmmerForeningenKøbenhavn_1862-1937

er gaaet i Arv til os fra Laugstiden. Det var den­ gang betydelig større end det, der bruges nu, og det beskreves i Laugstiden: »udi Størrelse som en Tomark udi Oval og derudi et Justitsbillede med Overskrift«. Justitsbilledet er endnu bevaret som et Symbol paa Retfærdigheden, og vi maa ønske, at vort Fag i al Fremtid maa kunne føre dette Symbol som et Bevis paa Retfærdighedshandlin­ ger ved Disk og i Rod.

gentager det sig. Det har ikke manglet paa Lyd­ hørhed fra Regeringens Side, ligesom vi ogsaa har oplevet det siden Næringsloven af 1932; men det synes os, som om Regeringen blot vedtager Loven, msn intet gør for at haandhæve den. Det kan vist uden Overdrivelse siges, at Omløberi og Handel ved Dørene aldrig har været drevet i saa stor Stil som i de sidste 4—5 Aar. Om det nogensinde lykkes Handelsstanden at blive denne Plage k v it, ved vi ikke. I tidligere Tid var der noget, der hed Patruljebetjente i Gaderne; de kunde dog i nogen Grad holde Tiggere og Trap­ pehandlere i Ave; men nu lader det sig aldeles ikke gøre, og de Butikshandlende, som det hele gaar ud over, holder ikke af at være Anmeldere. — Afskaffelsen af Jule- og Nytaarsgaver havde man ogsaa i Laugstiden Øje for. Allerede i 1824 begyndte man at røre paa sig, og senere i 1848; men Tidens Kværn maler langsomt, der skulde gaa mere end 50 Aar endnu og mange Kampe finde Sted, inden det lykkedes Handelsstanden at ryste denne meningsløse Udgift af sig. Det var omkring 1912— 13, at det endelig blev forbudt, og der er næppe nogen Handlende nu, der kunde ønske at vende tilbage til de gamle Forhold. Det har vist sig, at det Tillidsforhold, der var mel­ lem Købmænd og Kunde, meget vel kunde be­ vares uden dette Vederlag.

Den Kiste eller Lade, som det kaldtes — paa Svensk hedder det Låda (en Æske) — indeholdt Laugsprotokollen og Laugsformandens Signet og hans Hammer, altsammen Ting, der anvendtes ved Laugsmøderne, og som der vaagedes over med en Pietet, som vore Dages Handlende maa- ske vilde smile lidt over at se igen; men man havde i de Tider en afgjort Respekt for det fra Fædrene nedarvede, en Respekt, som vi, naar vi tænker Tingene tilbunds, maa betragte med den største Agtelse. Selvom Lauget efter Næringsloven af 1857’s Bestemmelse ophørte efter en Overgangsperiode paa 5 Aar, hvor man ligesom skulde lære at til­ passe sig efter de nye Forhold, saa ser vi dog, at de gamle Laugsbestemmelser ikke saadan uden videre kunde udslettes; der skulde gaa adskillige Aar, indtil den Generation, der paa det Tids­ punkt drev Forretning, var ophørt, og den unge Slægt, der voksede op under de nye Forhold, var moden til at anvende de nye Bestemmelser. — løvrigt er det interessant at se de Forslag til Love og Bestemmelser, der indsendtes til Magi­ strat og Regering; det viser os ofte, at det ikke er os, der har fundet paa noget nyt, men kun taget vore Forfædres Tanker op paany og nu laaet det lovfæstet. Dette gælder f. Eks., at »en­ hver Urtekræmmer under passende Mulkt skal over Indgangen til sin Butik have anbragt paa et iøjnefaldende Sted og med tydelige Bogstaver sit Navn.« I et Forslag fra Laugstiden ser vi dette Ønske fremsat (1823), og noget over 100 Aar efter blev det stadfæstet i Næringsloven af 1932. Kampen mod Vanskelighederne for Handels­ standen var selvfølgelig ikke ukendt, og vi fin­ der blandt disse Vanskeligheder mange gamle Be­ kendte, saaledes allerede 1707 Klage over Handel ved Dørene, og gennem hele Foreningens Historie

Urtebod fra det 17. Aarhundrede.

7