UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

90

5te Juni: sonlig, men som en, der deles a f alle mine Embedsbrødre, udtaler jeg min Tak. Naar fremdeles den akadem iske Ungdom h ar sendt os en Hilsen, da kan det paa en vis Maade synes, som om Universitetet herved hilser sig selv. Men Universitetet har en dobbelt B estand­ del, den staaende og varig e: den gamle og den unge. De Unge vandre i tæ tte Ræ kker forbi og efterlade kun nogle enkelte ved Uni­ versitetet, medens de andre gaa til L ivets øvrige Forhold. D et er os en stor Tilfredsstillelse, ja, det er en nødvendig Forudsæ tning for at vi overhovedet have kunnet holde denne F e st og kunne holde den raed Glæde, at vi vide, at vore Studenter med fuldt H jæ rte deltage deri. Med al den Skrøbelighed, der kan være ved Universitetets Læ reres Virksomhed, saa haaber jeg, at det er anerkjendt og jeg ser det i denne Henvendelse udtalt, at det er anerkjendt at vi baade ved Undervisning gjøre vort Bedste for den akademiske Ungdom, og at vi i al vor Fæ rd stræbe efter at træffe dens T arv og foregaa den med et godt Exempel i Henseende til de høje Interesser, vi have at varetage. J e g takk er navnlig de Studerende, fordi de her lige overfor Fremmede aflægge et V idnesbyrd om den Aand, der hersker ved K jøbenhavns U niversitet mellem Læ rerne og de Studerende. — Og endelig er der en Anstalt, som staar sideordnet med U ni­ versitetet, og med Hensyn til hvis Forhold til det jeg kan erindre om Ord, je g udtalte igaar, og som fuldt stemme med, hvad der fra Kunstakadem iets Side i dette Øjeblik blev sag t: U niversitetet som videnskabelig Læ reanstalt er ikke en Læ reanstalt for Kunsten, men det paaskjønner Kunsten som dets Søster, vi paaskjønne dens for­ ædlende K raft i L ivet, som vi ikke kunne undvære, vi paaskjønne, hvorledes Skjønheden medvirker til en Stræben efter E rkjendelse, og det h ar væ ret os k jæ rt at høre udtalt, at Universitetet ogsaa i Praxis h ar udvist dette Sindelag. Vi glæde os ved, at K jøbenhavns Uni­ versitet modtager en velvillig og agtelsesfuld Udtalelse fra den An­ stalt, der h ar baaret Danmarks Navn over hele Europa ved at ud­ sende Thorvaldsen. Derefter fremtraadte Deputationerne fra Broderrigerne. Først kom den fra C h r i s t i a n i a s U n i v e r s i t e t , bestaaende af P ro ­ fessor M o n r a d , der som Universitetets Senior var Ordfører, og af Professorerne F. V. B u g g e og B j e r k n e s . Ordføreren ud­ talte sig, saaledes som nu følger: