UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

8 8 5te J u n i: Efter denne Deputation fulgte Studenternes, der til Ord­ fører havde Stud. philol. L e m b c k e og for øvrigt dannedes af Stud. theol. B o j s e n , Stud. juris C. U s s in g , Stud. mag. M o r t e n s e n og Stud. med. W i l l e r up. Ordføreren oplæste nedenstaaende Adresse: Naar Danmarks Studenter her bringe deres H ilsen og Lykøn sk ­ ning til den gamle Højskole, hvis Billede idag træ der os imøde i Mindernes Højtidsdragt og omstraalet af svundne Aarhundreders Hæder, er det med den trygge Forvisning, at den Hengivenhed og K jærliglied, hvormed vi omfatte denne Højskole, vil hævde vor Hyldest en Plads blandt de talrige V idnesbyrd til Højskolens Æ re, som denne F e st h ar fremkaldt. Thi naar det danske Folk idag med Stolthed og Taknemlighed ser tilbage paa, hvad her er virket til Bevaring a f dets M inder og dets Sprog, som nu lyder fra alle Lærestole her­ inde, hvor fordum V idenskabens Verdenssprog var eneherskende, og naar dets T anker med ikke mindre dyb Følelse dvæle ved Højskolen som den, der i Aarhundreder har givet Danmarks Ungdom L y i sine Sale og væ ret den en kjæ rlig og kyndig Vejleder, saa afgives dette V idnesbyrd dog k räftigst a f denne Ungdom selv og skal idag lyde fra dens Ræ kker i en samdrægtig Udtalelse af sønlig Taknem lighed overfor Højskolen som V idenskabens Bæ rer, som det M idtpunkt, hvorom Ungdomstidens uforglemmeligste E rind ring er samle sig, som det stæ rke Baand, der i lange T ider h ar forenet de danske Studenter til et Brodersamfund. Naar derfor vi, som endnu dvæle under Høj­ skolens Tag, bringe den vor Tak, vide vi, at den vil finde alminde­ lig Tilslutning, ikke alene fra dem, som for kort T id siden have forladt disse Sale, men ogsaa hos de mange akadem iske Borgere, der fra Landets forskjellige E gne følge denne F est med hjæ rtelig Deltagelse eller endog i disse m inderige Dage efter lang Tids F o r­ løb ere vendte tilbage til Højskolen, drevne af Ønsket om at gjense den paa dens Hædersdag. D et er vor sikre Forvisning, at det Forhold, der saaledes binder Studenterne til Universitetet, vil blive bevaret usvækket gjennem kommende Tider, og vi knytte hertil vort levende Haab om en lang og hæderfuld F rem tid for Højskolen. Gid den Slægt af Studerende, over hvem det femte Seculum oprinder i disse Sale, i Mødet med de store Minder fra Fortiden maa have modtaget Lidvielse til engang at løfte Fædrenes A rv og føre deres Gjerning videre til Æ re for Universitetet, til Hæder og L ykke for vort Land og Folk!