UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

Universitetets Festmiddag. 55 strålar fallit i så vida kretsar, som vetenskap kunnat fram trånga och dess frukter njntas. D et vore forgåfves, om ja g forsokte a tt upp- råkna alla dem, hvilkas namn spridt sin glans ofver Kopenhamns universitet. B land de aflidne åro dock tvenne, som ja g icke kan undgå att nåmna. O e h l e n s c li l æ g e r var Dansk och diktade på Danskt tungomål, men hans diktér tillhora hela norden och hafva der utofvat et beråttig ad t inflytande. Och då ordet med blixtens snabbhet flyger genom Asiens ode nejder eller genom trånger hafvets djup, for att från den gamla veriden meddela sig til den nya, då firår O r s t e d en triumf, och i segertåget g a såsom besegrade af­ stån det och tiden. Sådana minnen innebåra loftet om en årofull framtid, och att denna for Kopenhamns universitet måtte blifva lycko- sam, till vålsignelse for Danmarks land och folk, år den onskan, med hvars uttalande vi anhålla, att Kopenhamns universitet ville emottage v årt varma, vårt hjertlig a tack! Derefter bragte K ristiania Universitets Senior Professor M o n r a d en Tak paa sit Universitets Yegne, idet han omtrent udtalte følgende: Fo r den ogsaa for det norske Universitet udbragte Skaal og de dertil knyttede venlige Ord, har je g paa egne og Kollegers Vegne at udtale vor E rkjendtlighed. Vi have b enyttet os af nære F ræ nd ers R et til at indfinde sig ubudne ved de store Fam ilie-Højtider, og vi have nok gjort sikker Regning paa ikk e at skulle være uvelkomne. Men den Modtagelse, vi have nydt, overtræffer alle Forventninger. Vi kunne nok ønske at frembringe vor T ak f o r A lt og t i l A lle . Dog lienvendes den h er nærmest til det danske Universitets Læ rerstand, til hvilken vi føle os staaende i et sæ reget Slægtskabsforhold. Som K jøbenhavns Universitet gjennem 'la n g e T ider h ar væ ret fælles for Danmark og Norge, saaledes tæ ller dets nuværende Læ rerstand blandt sine Ahner ogsaa norskfødte Mænd. Exempelvis kan je g — for her kun at holde mig til mit eget F a g — nævne Mænd som L u d v i g H o l b e r g og N i e l s T r e s c h o w . (Om Nogen maaske skulde undres over, at jeg paa Philosophiens Vegne „ an n ek terer“ Holberg, skal je g i For- bigaaende oplyse, at han virkelig har væ ret ansat som Professor i Metaphysik — skjønt vistnok denne Ironiens Mester selv siger, at han „aldrig har vidst, hvad Metaphysik v a r“ .)