UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

3 0

4de J u n i: Menneskeaandens Styrke er m at;

Oldtidens Vaarsol Synker mod Nat. 4. Men alt en Stjærne er dukket frem, Som varsler om Morgengry; Thi K rybben, red et i Betblehem, Skal Aandens Styrke forny. E n Folkebølge fra Østen steg Og rydd ed ’ Kulturens F e lt; Hvor Roma segned’ og Hellas veg, Der sejred’ Golgathas Helt. De vilde Stammer tog Skik og Lov Bag K irkens og K lostrets H e g n ; Stridsham ren smeddedes om til Plov Og Svæ rdet fik Korsets Tegn. 5. V ikingsejlet skinner over Sunde, Ungdomsmodet jag e r ham med Blæsten Bort fra sodet Tag bag grønne Lunde E fter Guld og Ros mod Syd og Vesten. B retlands K y ster flænges af hans Tand, Seines Vande rødner K irkeb rand: Kamp er L ivet, Døden er en Fest, Slagen Kæmpe vorder Odins Gjæst. Vandred’ dog de unge vælske K lærke H id med H jæ rtets Glød og Aandens Flamme, Plantede i Skoven Korsets Mærke, Aabned’ Skolestuen med det samme. Silde g rø n n e s' i den barske Vind K lostrets U rtegaard og Gothens Sind, Silde svulme Bæ r og modnes F rug t, Silde egen Tanke tag er F lug t.