UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

K irkefesten. 27 nem Tiderne vedbliver at fornye og forynge sig selv fra Slægt til Slægt, den være fremdeles over den! Ja, Livsfornyelsens og L iv s­ foryngelsens Aand svæve over Danmarks Højskole, velsignende, skærmende, at den maa blive en lysende Pille og Støtte for Aands­ livet i Folket, og at der fra dens Haller maa udgaa en Ungdom, dygtig til at tjene Fædrelandet, dygtig til at stride for Aand og Sandhed. Denne Aands Velsignelse være over Fredens, over Sæde­ mandens G jerning; være over G ranskningens det stille Arbejde, at den, som søger, ogsaa maa finde; være ogsaa over Striden, som lier saa ofte maa gjennemstrides, det være sig i Ensomheden i det stille Kammer, det være sig i det Aabenbare. Vi vide det, og Le- formationen er h er det store Vidnesbyrd, — at Sandheden ofte kun kan vindes gjennem Strid, at Sandhedens E rkjendelse ofte maa gaa gjennem Tvivlen, at Aander maa kæmpe med Aander om Sandhedens dyrebare Klenodie. Vi bede ikke, at Striden ikke maa være, be- gjæ re ikke den dorske Ro; men derom bede vi, at Striden om Aandens dyrebare Klenodie altid maa blive ført i Aand og Sandhed; thi kun da kan den blive til Din, til Sandhedens Æ re! Dog skal Skolens Gjerning saavelsom K irkens først og fremmest være en Fredens G jerning. Saa bede vi da: Giv ogsaa i de kommende Tider Regn og frugtbare T ider fra Himlen for Aandens Marker i vort Land. L ad Sæd og Høst aldrig aflade, at Ordet maa vorde opfyldt: E n saar og en Anden høster, men begge skulle de glæde sig, baade den, som saar, og den, som hø ster; at den yngre Slægt maa ind ­ komme i den ældres Arbejde, fortsætte og fuldkomme det, at der i Høstens Tid maa vindes K ranse, ikke af golde, men af fulde Ax, værdige til at smykke Fædrelandets Tempel, til Din, til Sand­ hedens Æ re. Og da udvide vi vor Bøn og bede, at Du, vor Gud, vil vel­ signe enhver god og gavnlig Id ræ t i Folket, velsigne ikke blot Aandens, men ogsaa Haandens Gjerning, Agerdyrkerens, Haandvær- kerens, den fredelige Borgers G jerning, at alle Gaver, alle Kræ fter, alle Virksomheder maa tjene til det samme Maal, til Fædrelandets Vel. Din Velsignelse være over Konge, Fæ dreland og Folk! Vi vide ikke, hvilke Frem tidsskjæbner Din Visdom har beskikket for vort L and ; men derom bedevi, at Fædrelandskjæ rligheden altid maa være i Aand og Sandhed, at vi maa staa faste paa den onde Dag, og ikke blive træ tte i Tider, bestemte til at være Taalmodighedens Tider! O, Du vor Gud! vor Tilflugt og vort Skjold, vor faste Borg!