UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

4de Juni: V idnesbyrd i vor Højskoles Gjerning og i de V irkninger, som derfra ere u d g a ng n e! Ja, Du, vor Gud, Lysenes F ader! som lod D it rene Evangelium og dermed den frigjørende Sandhed lyse for vort Folk, Æ re være Dig i det Højeste! Du førte vort Folk gjennem mange og skiftende Skjæbner, førte os ogsaa ind i tunge, alvorlige Skjæbner, og vi yd ­ myge os under D in vældige H aand! Dog velsignede Du ogsaa dette Folk med saa mange af Aandens de gode Gaver, Kundskabens Gaver, D igtningens Gaver, Kunstens Gaver, anviste dette Folk en P lads blandt de Folkeslag, der ere kaldede til at arbejde for Men­ neskeslægtens store Fællesmaal. Du gav os Hegn og frugtbare T ider fra Himlen, ikke blot for de synlige M arker i dette vort yndige Land, som Du beskikkede os til en Bolig, men ogsaa for Aandens usynlige Marker. Du lod fra denne vor Højskole udgaa V irkninger, velsignelsesrige for Folket, til Embeders Forvaltning, til Befæstelse i Eetfæ rdighed, i al aandelig Dygtiglied, til Styrkelse for den Tænke- maade i Folket, der opløfter Sindet over det Lavere og Uværdige, opløfter til videre og højere Synskredse. Vi takke D ig for dine Gaver, takke for de mange tro Lærere, der i de lienrundne T ider ved vor Højskole have været Aandens og Sandhedans T jenere; takke, ikke blot for dem, der have gransket D it Ord i de hellige Skrifter, have dannet Læ rerstanden i den danske K irke, men for dem alle, der have spredet Lys og Kundskab i Folket, have arbejdet for Menneskedannelse og Menneskeforædling; det være sig nu, at de have g ransket Naturen, den synlige Skabning, have sænket B likket i Jordens eller i Stjærnehimlens Dybheder, have opdaget Verdens- kræ fter og Love eller gransket de Kræ fter, der ere nedlagte i Skab­ ningen til Lægedom for menneskelig Sygdom og L idelse; eller de have gransket Eetfæ rdighedens Lov eller have løftet Fortids Skatte, tolket Fortids Skrifter og Fortids Bedrifter, at døde Tungemaal bleve levende; eller de have ransaget selve Tankens, selve Aandens Lov, have søgt at sammenfatte den menneskelige Viden til Enhed og Hel­ hed. Og ikke blot takke vi paa denne Dag for de enkelte Højt- begavede, hvis vidthenstraalende Navne lyse som Stjæ rner og ere paa alles Læber; nej! ogsaa de glemte Navne af dem, der i deres Tid i Dygtighed, i Troskab, i K jæ rlighed have arbejdet for Ung­ dommens Dannelse i vort Land, ogsaa disse ere indesluttede i vor Taksigelse. Og da bede vi, idet vi vende B likket mod Frem tiden: den Aand, der ved vor Højskoles Fornyelse udfoldede Vingerne, og som gjen-