UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

144

5te Juni: de harar, som stadnat utanfor stadens vallar, v arit svenska. Den samhallets alla klasser genomtrångande kanslan a f den vetenskapliga bildningens ny tta och nodvåndighet, som har gor sig gallende, v ittn ar lika hedrande for universitetet och kommunen, och betrygg ar for visso den senares blomstring, for hvilken vi hoja våra glas till en skål, hvarmed vi u ttry ck a både vår tacksamhet och våra varma vålonsk- ningar. Professor B n g g e fra Christiania traadte derpaa op for og- saa at takke paa sine Landsmænds Vegne. Nordmændené, ud­ talte han, følte sig altid som Sønner af et Folk, der ikke blot i Aarhundreder havde delt onde og gode Dage sammen med' Danmark, men ogsaa endnu stedse følte sig kny tte t til det ved et aandeligt og hjærteligt Baand. De toge Del i disse Dages Fryd, hvortil Kjøbenhavn ogsaa havde bidraget sit. Den havde ogsaa Del i Hæderen som den Jordbund, hvor Universitetet havde kunnet slaa kraftige Rødder. Han vilde ønske, at dette gode Forhold imellem Højskolen og' Hovedstaden altid maatte vedblive at bestaa. Endelig besteg den russiske Gesandt, Baron M o l i r e n h e im Talerstolen. Levende Bifaldsraab hilste ham, da han begyndte sin Tale paa Dansk. Denne lød saaledes: Den Stilling, et Land indtager paa Historiens Blade, er hyppig langtfra af samme Omfang som paa Verdenskortet, ja oftest er For­ holdet endog omvendt; men hver Gang en Dannelsens Overlegenhed optræder, navnlig paa en saa glimrende Maade, som det er Tilfældet her, kan der stedse med fuld Sikkerhed deraf sluttes til et Univer­ sitets Tilværelse. Nu omstunder isæ r stadfæstes den Sandhed, at Højskolernes højere eller lavere T rin tillige betegner det Standpunkt, som tilkommer Nationerne indbyrdes. Man kunde næsten være fristet til at sige: som Universitetet, saaledes Nationen. Og derfor bør en­ hver ægte Dansk med Stolthed hæve sine B likke op paa sit gamle, æ rvæ rdige og dog evig unge Universitet. Navnlig maa R igets Hoved­ stad skatte den Begunstigelse, der blev den til Del, at den kan prydes med dette Palladium for hele Landets Liv. Kjøbenhavn som Stedet for og Bæreren af L andets Dannelse leve!