UniversitetetsFirehundredaarsFest_1879

134 5te Juni: paa Grundloven. Dette er ingenlunde saa, tvertimod! Fo r K jøben­ havns Kommune staar Friheden som et af L ivets ubetingede og uund ­ værlige Goder; den er som Lyset og Luften; uden dem kunne vx ikke bestaa eller trives. Som en god Kommune prise vi Lyset og Luften, og som en god Kommune elske vi F riheden; vi ere taknem lige for den, og vi haabe, at den hos os stedse maa bevares og triv e s ; thi vi kunne ikke forstaa, hvorledes Samfundet kunde gaa uden den. Men vi holde ikke Fødselsdag for Lyset og Luften, og saaledes heller ikke for Grundloven. Og naar jeg nu h ar sagt dette, saa maa det være mig tillad t at tilføje den lille uskyldige Bemærkning, at ikke alt, hvad der sker i Lyset og Luften, finde vi rig tig t, men det er ikke Lysets og Luftens Skyld. Saa samle vi os da i et fælles Ønske og i et fælles Haab, og det skal lyde omtrent som saa: Gud give, at i vort i ædr eland de materielle K ræ fter maa vedblive at trives og fremmes; gid Aandens og V idenskabens K ræ fter stedse der maa føre en try g og velsignet Tilværelse; gid om hundrede Aar vor Højskole atter maa kunne lejre sin Jubelfest i et lykkeligt dansk Fædreland! Leve Danmark! Efter denne Tale sang de tilstedeværende Medlemmer af Studentersangforeningen først „Der er et yndigt LamU, derpaa istemmedes en Kantate af C lir. R i c li a r d t , „For Universitetet , i fem Afsnit, dels af Studentersangerne, dels af Kammersanger S im o n s e n , dels af samtlige de Tilstedeværende. Kantaten bestod af følgende Vers: 1 . F rostnatten ruged over Aandens Sletter, Lunden var tom ; Smaat dog det lakked ad de lyse Kæ tter, Løvspringet kom.

F rejd ig Kolumbus stirred over Havet, Guttenberg bladed i sin første Bog, Mangen Yngling staved Sokrates’ Sprog.