UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

og vestindiske Varer skal forstaas The, Porcellain, Sago, Peber, Rha- barbera, Gallanga, Radix china, Snør-Rottinger, alle Slags Silketøj, Manquin, Tuttenage, alle Slags Kattuner, Netteiaug og Sirts, Tørklæ­ der, raa Sukker, Rom, Bomuld, Tamarin, Elefanttænder, og at Urte­ kræmmerne skulde have Eneret til at handle med Ris, Levantiske, Mar- tiniqve, Domingo, Surinamske og andre Kaffebønner, hvid og brun Ingefær, Semen Amomii eller engelsk Allehaande, Piemento eller vest­ indisk Allehaande, Olieblaa og Smaltzblaa, Lakmos og alle Sorter In­ digo, Hovedvand og andre Specerier og Farvevarer, alt ifølge deres Lavsartikler. •1776 Niels de Hemmer søgte om Privilegium som Urtekræmmer og skrev i sin Ansøgning: »Jeg har i min Ungdom anvendt min Tid til Stude­ ringer, har og her ved Akademiet taget 2 Examiner, men da det har ikke villet gelinge sig for mig efter Ønske, har jeg siden appliceret mig til Handelen, hvorved jeg har tjent i en Tid af 8 Aar.« Oldermanden svarede hertil 2. Maj 1776, at selv om Supplikanten havde fremlagt Bevis for Examiner ved Universitetet, var det dog ikke dermed bevist, at han forstod at handle med Urtekram eller blev en god Urtekræmmer, sig og Publikum til nogen Nytte. Desforuden er her i Staden langt flere Priviligerede og Upriviligerede end virkelige Urtekræmmere, som sidde i hvertandet Hus og Kælder og sælge de kuranteste og til den daglige Husholdning behøvende Urtekramvarer til største Afbræk udi Urtekræmmernes Næring og Fortjeneste, hvoraf de og deres Familier skulle leve og svare de dem paalagte Skatter og Byrder. — Der føjes til, der blev sjældent taget Hensyn til Oldermandens Erklæringer. — •1778 18. Juli gjorde Professor Abildgaard Magistraten opmærksom paa, at Urtekræmmerne i deres Boder havde giftige Varer, der let kunde

23