UetekræmmerlavetOgUrtekræmmerforeningen_1693-1932

tabes og spildes imellem Gryn og andre Fødevarer, at man f. Eks, mel­ lem Hjortetak, der skulde koges til en Syg, havde fundet Spanskgrøn. Hertil svarede Oldermanden 14. Aug. 1778: »Dersom det forholdt sig saaledes, at Urtekræmmerne, som i deres Boder have nogle tildels gif­ tige Ting at handle med, saasom Spanskgrøn, Sølverglød, Minie, Bleg- hvidt, Rusgell, Aurium og Gunemigutte, skulde findes saa uforsigtige, at det maatte foraarsage Farlighed for Publikum, var det hel beklage­ ligt og kunde da ikke nægtes, at der til at hæmme saadant burde tages fornødne Præcautioner, men da Urtekræmmerne i Almindelighed ikke omgaas skødesløst med disse Varer, som alle Tider have haft og have sine egne Gemmer i Skuffer, Bøsser og Glas, særskilt fra Føde- og Drikkevarer, saa vil den af ham foreslagne aarlige Eftersyn af en Poli­ tibetjent med en Del over Uordener holdende Protocoller være hel ufornøden. Enhver fornuftig Urtekræmmer iagttager nok selv den for­ nødne Forsigtighed med giftige Varers Salg og med de dertil brugen­ de Vægtskaalers Renholdelse, hvorfor han, om Fejltagelse indløb, staar til Ansvar, foruden det, at han derved kan vente et betydeligt Skaar i sin Næring. Der kan og i slige Tilfælde i en Urtebod ikke indløbe mere Uorden end paa et Apothek, hvor saavel giftige som ikke giftige Medikamenter ere udi et Værelse og undertiden paa een Hylde. Om Spanskgrøn end skal være fundet iblandt Hjortetak, saa er det ikke afgjort, at det er Sælgerens Skyld, og saa er saadant og noget, som maaske aldrig før er indtruffet. Desuden blive de Varer, som anses for giftige, alle Tider vejede i Papiret og ikke i de blotte Vægtskaaler. At en Patient nu og da kan findes i saadan Forfatning, at Sygdommen ikke befrygtes og han dog pludselig bliver angreben af dødelige Til­ fælde, derfor er det ingenlunde afgjort, at giftige Ting ere Aarsagen dertil. Til Slutning begærer Hr. Professor Abildgaard, at den skade­ lige Brug af Tinmaal maatte komme i Betragtning, siden Tinnet aldrig er frit for Bly — hvilket han formener ved at maale Eddike og andre sure Ting opløses og gøres giftigt. Man kunde vel tilstaa, at naar de sure Ting bestandig vare staaende udi Tin, at det da med Tidens Længde kunde have Følger, men da Eddiken findes dels paa Træan- 24