TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

kom ud, ville han bygge et herberg for fattige og syge. Dette skete 1 5 1 6 . Claus Denne fik anvist en plads på det sted, hvor i dag St. Annæ Plads støder ud til havnen. Her lå der i middelalderen en lille anløbsbro. Midlerne til opførelsen a f hospitalet og dettes drift fik Claus Denne dels a f sin egen formue, dels ved at han, med anbefaling a f Christian II og dronning. Elisabeth, udsend­ te St. Annæ bud, en særlig tigger, som samlede penge ind overalt i landet. Tiggeren havde anbefalinger med fra bisperne og endog fra pave Leo X . Også i Sverige kunne Claus Denne samle penge ind, idet han fra 15 2 3 havde Gustav Vasas velsignelse hertil (Ramsing 19 40 I pp. 238-39 og III p. 170 ). I de urolige tider under Grevens Fejde kom Claus Denne efterhånden i modsætning til Christian II, der ofte lånte penge a f kirker og klostre. Claus Denne måtte flygte til Skåne. 15 2 4 fik han Frederik I’s tilladelse til at bygge et nyt hospital, denne gang indenfor voldene, idet han fik overladt et gammelt kapel nemlig St. Gertruds Kapel, der lå mel­ lem Kultorvet, St. Gertrudsstræde og Åbenrå (Christensen, V. 1 9 1 3 pp. 7-8). Man ved om dette hospital, at det skulle kunne rumme 50 syge, foruden præster, sangere og hittebørn samt kvinder til at passe børnene og de syge. Foruden de fast indlagte var der fri bespisning og overnatning for fattige vandrende pilgrimme. 15 2 7 byggedes et Egnen­ de hospital ved Malmø i Skåne. Det forenedes senere med St. Annæ Hospital (Grone 19 5 2 pp. 8 4 0 ). 15 2 8 aflagde man et besøg i hospitalet for at undersøge tilstanden. Claus Denne blev sendt udenfor, mens man spurgte de syge, om de ville flyttes til Helligåndshuset eller St. Jørgens Hospital. Det ville de absolut ikke. 15 3 0 blev stiftelsen alligevel slået sam­ men med Helligåndshospitalet (Ramsing 1940 III p. 17 3 ). Claus Denne skal have boet i Malmø indtil ca. 15 3 3 . Poul Fechtels Hospital eller Sjæleboderne. Til de ældre stiftelser slutter sig endnu én nemlig Poul Fechtels Hospital. Poul Fech- tel var en indvandret tysker fra Westphalen. 15 3 6 nævnes han som borger i Helsingør. 15 4 1 som møntmester i København hos Christian III. 1549 blev han forlenet med Værløse sogns kongetiende, og senere fik han også Herstedvesters- og Gladsaxes konge­ tiender. Han var således i stor gunst ved hoffet. Da Poul Fechtel 15 6 5 fik sin afsked på grund af alder, var han en meget velstående mand. Han havde udlånt store beløb til universitetet og København. 159 5 døde han (Glahnsamfundet 19 58 pp. 186-87). Ca. 15 7 0 blev stiftelsen grundlagt med 14 sjæleboder og renterne a f 3.000 rigsdaler til den daglige drift - en meget stor sum. En sjælebod var et større eller mindre hus beregnet som fribolig for husvilde (hus- arme). Sjæleboder lå ofte ved siden a f lejeboder, d.v.s. tilsvarende småhuse blot opført med udlejning for øje. Sådanne småboder behøvede kun en ganske lille grund. Steen Eiler Rasmussen har i sin bog København (Rasmussen, S.E. 19 7 4 p. 92) be­ skrevet, hvordan sådanne smågrunde er opstået i kanten a f større som spekulationsbyg­ geri i 15-, 16-, og 1700-tallet. Gyder som Pistolstræde og Peder Madsens Gang opstod på denne måde. Årsagen var naturligvis, at København var ved at være udbygget, og at pladsmanglen begyndte at gøre sig gældende. Ikke så voldsomt at man byggede i høj­ den (man byggede op til tre stokværk), men nok sådan, at man delte grundene i min­ dre stykker. I dette tilfælde skænkede Frederik II dog grunden til stiftelsen, som kom til at ligge i Gothersgade, hvor nu Christian IX ’s gade munder ud. Som anført startede man med 14 små boder. I fundatsen var det bestemt, at hver bod var beregnet til en familie, som havde fri bolig og brændsel og desuden et mindre pengebeløb årligt. Stiftelsen bestyredes af en forstander, der fortrinsvis skulle vælges blandt Poul Fechtels familie. 17 2 8 brændte det halve København og stiftelsen med. Efter branden var man nødt til at sælge parcellerne fra for at få råd til at bygge stiftelsen op igen. 17 3 3 var man klar igen, og bygningerne lå herefter uændret til 18 5 8 , hvor man opførte en helt ny stiftelse med plads til 22 personer. 36