TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Norne kaldtes det også for Den vesterske Bod i Helligåndshuset, fordi det nemlig var den vestligste bygning a f Store Helligåndshusets mange bygninger (Norrie 19 1 0 p. 59). Efter 1606 begyndte man at optage pestsyge i Lille Helligåndshus, idet St. Jørgens Hospital jo nu var holdt op med at fungere som epidemihospital. Hittebømspligten op­ hørte, og stiftelsen fik navnet Pesthuset. Placeringen indenfor byens volde var uheldig. I medicinalforordningen a f 16 7 1 var det bestemt, at pesthuse skulle opføres udenfor byerne. I København rykkede man allerede 16 3 2 ud til en grund beliggende, hvor nu­ værende Nørregade munder ud i Nørrevoldgade. Her opførtes et hus, som foruden pestsyge efterhånden kom til at rumme kronisk syge og sindssyge. Til Pesthuset skul­ le ifølge kongebrev a f 4. maj 16 4 5 sendes »alle blinde, halte og krøblinger, som findes at ligge på alfarvej og betle». Christian IV ville selv bekoste dem underholdt med pest­ huspengene. Villads Christensen har fundet denne oprindelse til de årlige indbetalinger, som på­ hvilede de sjællandske kirker og først ophørte 19 1 5 , hvor beløbet var svundet ind til ca. 40 kroner årligt, og man helt havde glemt den oprindelige årsag til betalingerne (Christensen, V. 19 15 -16 ) . Formentlig indkvarterede man i denne stiftelse dels de mest elendige a f Københavns tiggere, dels de mest urolige og vanskelige a f de sindssyge. Ligesom Vartov blev også Pesthuset ødelagt 16 58 i forbindelse med belejringen af København. Lemmerne blev indkvarteret i Børnehuset sammen med Vartovs lemmer. Først 1665 opførte man et nyt pesthus denne gang beliggende ved Kalveboderne. Ste­ det, der senere blev kaldt Belvedere, lå så nær strandkanten, at man i mange år havde en badeanstalt a f dette navn (Norrie 19 1 0 p. 59 og Kromann 1966 pp. 153-77). 180 7 blev bygningen delvis nedbrudt a f englænderne, men atter opbygget for nu at være dansesalon og selskabslokaler. Først 189 7 blev det gamle hus endelig nedbrudt for at give plads for en beboelseskarré, der nu ligger mellem gaderne Sankelmarksgade og Flensborggade. 1665 optog man i denne stiftelse sindssyge, patienter med smitsom­ me sygdomme og fattige med ulægelige eller »væmmelige» sygdomme. Endnu 17 6 5 var der 30 dårekister her (Gad 1866 p. 4). 1768 flyttede stiftelsen over i Ladegården, der dette år var købt a f hæren. Fra om­ kring 1788 begyndte der at rejse sig kritik imod forholdene på Ladegården. N.D. Rie- gels (17 5 5 - 180 2), der var kendt som en skarp debatør og kritisk indstillet mod K ø ­ benhavns Magistrat, forfattede et indlæg i »Københavns Skilderie» september-oktober 1788. Carøe har gengivet en del a f artiklen (Carøe 19 2 0 pp. 447-86). I et svulmende sprog skildrer Riegels de fattige, syge og sindsforvirrede menneskers nød i Pesthuset. »Om de Bindegale nedstig med mig oh Sanseløse i de Gales underjordiske Boliger hvor mefitisk Lu ft, trang Gang og ulykkelige Skrig ganske betager dig. Lad Døren for Daare- kisten aabne sig, og du studser straks over en nøgen Medbroder, en Vildmand. Han kan æde for 2 Mark om Dagen, hvorfor skal han da sættes på 4 Skilling og opædes a f U- tøj?». Forholdene var så slemme, at man 180 2 havde planlagt at opføre en ny bygning på stedet, men da englænderne 18 0 7 ødelagde Ladegården, måtte man flytte patienterne til Duntzfeldts Gård på Almindelig Hospital. Senere flyttede man lemmerne til et helt nyt hospital beliggende på Bistrupgårds gods. Bistrupgård var 16 6 1 skænket Køben­ havns Magistrat a f Frederik III. Man havde 18 0 1 under en øjeblikkelig pengemangel solgt bygningen for 35.000 rigsdaler og måtte derfor nu 1808 købe den tilbage for tre gange salgsprisen nemlig 100.000 rigsdaler. Indtil 18 6 1 var stiftelsen herude delt i to, nemlig en lemmestiftelse og en sindssygeanstalt. Dette år flyttedes lemmestiftelsen til­ bage til København, hvor den indgik i Almindelig Hospital, mens Bistrupgård fortsatte som sindssygeanstalt for Københavns Kommune (Kissmeyer 19 3 5 og Christensen, V. 19 13 pp. 15 -16 ). St. Annæ Hospital Den tredie a f de gamle stiftelser er St. Annæ Hospital. Dette hospital var stiftet a f en velhavende borger ved navn Claus Jensen Denne. Han havde været tre år i fængsel på kong Hans’ tid og under fængselsopholdet givet det løfte, at hvis han nogensinde 35