TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

0 7 % Frimands med 1 , 1 % og Indenbys Klædebo med 1,5 %. Mellem disse yderpunk­ ter lå kvartererne Rosenborg med 3,5 %, Østre 3 ,1 %, Kjøbmager 3,0 %, Vestre 2,9 %, Snarens 2,8 % og Nørre med 2,5 %. Epidemien fulgte altså nogenlunde de forventede baner, idet den angreb de tæt be­ folkede kvarterer mest: Christianshavn, Nyboder og de to St. Annæ kvarterer. De tyndt befolkede kvarterer med store lejligheder, Strand, Østre og Frimand slap næsten fri Homemann havde som omtalt (Hornemann 1 8 5 1 pp. 50-54) spået hårde angreb i byens pjalteborge: »Hvide Ros», »Slottet» rn.fl., beliggende især i St. Annæ Vestre og Christianshavns kvarterer. For disses vedkommende slog det til, mens andre gader han nævnede i kvartererne Nørre, Rosenborg og Indenbys Klædebo ikke ramtes væsentligt (således »Pjaltenborg» i Peder Hvidtfeldts Stræde). Det var de gamle kvarterer i den indre by, latinerkvarteret omkring Vor Frue Kirke og forretningskvarteret omkring Strøget, der slap fri (Nørre, Klædebo, Frimand). Colding & Thomsen (Colding & Thomsen 18 5 3 ) mente, forklaringen lå i undergrun­ den. En kraftig opfyldning a f natrenovation under St. Annæ og Nyboder fik skylden for epidemiens uheldige forløb her, mens sandbund eller »fejeskam» under de heldigere kvarterer i den centrale bydel tillagdes beskyttende virkning. I de nævnte kvarterer var der dog også forskelligheder på andre punkter. De tættest befolkede gader blev generelt hårdest ramt selv i de heldigere stillede områder. Drikkevandet blev også undersøgt. Her kunne de to fysikere konstatere, at dårligt drikkevand hørte sammen med stor befolkningstæthed og mange koleratilfælde. Drik­ kevandet i hele byen var meget dårligt og må have vanskeliggjort nogen sikker konklu­ sion. En moderne iagttager ville geme have haft en undersøgelse for koleravibrioner el­ ler i hvert fald for drikkevandets indhold a f coli. 19 5 2 : Polioepidemien var kun i beskedent omfang lokaliseret til de områder, hvor de to ældre epidemier havde deres udbredelse, nemlig den nuværende indre by. Tilfæl- dene lå mere i de nyere områder: Bispebjerg, Ryvang, Nordvest og Vest. Boligerne her bestod navnlig a f højhusbyggeri især beboet a f yngre familier med små børn. Der var hyppigt legepladser med sandkasser til de mindste, dette sidste skulle være et epide­ miologisk vigtigt led (Lindahl 1960 p. 50). Hjælpeforanstaltninger før, under og efter epidemierne. 1 7 1 1 : Det var meget lidt hjælp en ubemidlet syg kunne vente i 1 7 1 1 . Fattigvæsenet rådede over en række asyler, hvoraf nogle var beregnet til syge. Der var Pesthuset og sygeafdelingen på Brøndstrædes Hospital, men her var kun plads til de mest elendige, kronisk syge. De øvrige måtte stort set klare sig med de offentligt uddelte midler eller lidt illegalt tiggeri. De syge havde først krav på fri lægehjælp, når en epidemi blev er­ klæret offentligt, idet der først da blev ansat pestmestre og andet personel samt ud­ delt gratis medicin til alle ubemidlede, der anmodede om det. Det er tidligere nævnt, at man i følge epidemiforordningen a f 16 7 2 skulle have et færdigt pesthus stående klart også udenfor epidemitider. De fleste steder har man dog sikkert som i København anvendt lokalerne til plejestiftelser. Under pesten i 1 7 1 1 måtte der meget hurtigt skaffes hospital, læger, medicin, ple­ jepersonale og fornødenheder til hospitalets drift. Der var tradition og lov for, at det offentlige sørgede for disse ting til de syge. Sundhedskommissionen var sat til at ad­ ministrere forholdene omkring epidemibekæmpelsen og gjorde sit bedste. Epidemien oversteg alle forventninger, og man kunne ikke følge med hverken med hospitalspladser eller med personale. De syge lå en overgang på strå under åben himmel og personalet døde i stort tal, næsten fra dag til dag. Det kan under disse omstændig­ heder ikke undre, at der lå døde og døende rundt omkring i byens gader. En anonym klage - vist nok fra magistraten (Mansa), melder om over 12 0 0 døde og døende, som ingen tog sig af, dette er nok ikke helt fejlagtigt. Sundhedskommissionen forsvarede sig, så godt den kunne, og dokumenterede, at 152