TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Efter denne havde:

ødelagte 1 med grund

beboere

husstande efter 1728

heraf brændt

huse før 1728

-

134 5

7660 2654 6 12 3 2220 87

438 13 0 19 3 406 35 3 300 2 0 1 380 306

Østre Kvarter Strand Kvarter Snarens Kvarter Vestre Kvarter Nørre Kvarter Klædebo Kvarter Frimand Kvarter Kjøbmager Kvarter Rosenborg Kvarter

6

385

19

52

18 7 106 238 300 18 7 1 1 2 3 0 1

17

4

1290

3 1 39 4 1 22 24

570

-

0

344

4 1

5479

1087

96

2 1

- -

5088

966

St. Annæ 0 . Kvarter 265 St. Annæ V. Kvarter 485 Christianshavn Kvarter 238

-

1 1 3 1 7

2 5 17 12 2 5 1880

-

6052 7243

-

-

7 16

Nyboder Kvarter

-

179

54.363

11.3 4 4

14 50

4 5 0 1

Ialt

A f tabellen ses det, at Østre, Vestre og Kjøbmager kvarterer sammen med St. Annæ V. og 0 . og Nyboder var de folkerigeste og tættest beboede. En opgørelse over antal­ let a f familier og beboere giver næppe nogen mening ud fra de givne tal, hvor en tredie- del af byen var brændt. Kvartererne Strand, Snarens og Nørre har relativt færre huse og familier, hvilket stemmer med ovenstående betragtninger. Grethe Hartmann nævner tre kvarterer kendt for mange værtshuse og bordeller nemlig Vestre, især omkring Vestergade, Østre, omkring St. Nikolaj Kirke, og endelig i mindre grad Kjøbmager kvarter omkring St. Kongensgade (Hartmann 1949 p. 33). Disse kvarterer mmmede de mest primitive boliger med den største folkemængde. Der­ til kommer Nyboder, hvor flådens mandskab boede med deres koner og børn tæt sam­ men, men efter tidens standard i gode boliger. Desværre er kirkebøgerne for begravede i 1 7 1 1 kun bevaret for sognene: Frue, Hol­ mens, Vor Frelser, Trinitatis og Garnisons, mens St. Nikolaj, St. Petri og Helligånds sognes kirkebøger er borte. Betragter man kurverne over de begravede fra de enkelte sogne, vil man se, at for­ delingen af de døde er ulige. Det ser ud til, at sogne som Holmens og Frue har for­ holdsmæssigt langt flere døde end de øvrige sogne. Her har vi i hvert fald de to af de tre tæt befolkede kvarterer, nemlig området om­ kring Vestergade og Nyboder. Nærmere kan man vist ikke i øjeblikket komme til en vurdering af boligens indflydelse på pestepidemien i 1 7 1 1 . 18 5 3 : Betragter man epidemikurverne og tabellerne for de forskellige kvarterer fra epidemien i 18 5 3 , ses det, at epidemien var meget forskelligt udbredt. Værst a f alle gik det ud over lemmerne på Almindelig Hospital, hvor ca. 460 a f 900 blev syge, og 400 døde. Denne epidemi er omtalt andetsteds. Det hårdest medtagne kvarter var Christianshavn med godt 8,2 % syge og 5,4 % døde, især husene i de små gyder blev ramt. Det er bemærkelsesværdigt, at Udenbys Klædebo kvarter, der indbefattede de nye kvarterer Nørrebro og Østerbro, kommer ind som nummer to med næsten lige så man­ ge tilfælde og større mortalitet. De nye områder blev beskyldt for at være for hastigt opført uden hensyn til renovation, boligstørrelse eller vejplanlægning og beviste altså nu, at de var farlige at bebo under epidemier. Befolkningen herude bestod a f ufaglærte arbejdere og håndværkssvende. De næste kvarterer var efter epidemiens sværhedsgrad Nyboder (7,4 %), St. Annæ Vestre (7,2 %) ogSt. Annæ Østre (6 ,1 %). De øvrige kvarterer var langt lettere angrebet. Mindst a f alle ramtes Strand med 151