TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

regnede med særlige kvaliteter: sur, sød, bitter og salt. Disse kvaliteter svarede til ele­ menter der var fremtrædende hos en given organisme A Ved behandling a f en sygdom måtte man derfor udrede, hvilken kvalitet der var den fremtrædende og herefter forsøge at behandle organismen med tilførsel af den mod­ satte kvalitet. En surhed af en organisme måtte behandles med tilførsel a f det modsatte n6™ eorien \om blev benævnt Contrario contrarii var en videreudvikling af Aristoteles’ læresætning 500 år tidligere. , . Ligesom kvaliteterne var specifikke for elementerne indgående i en given organisme, således var også klimaet karakteristisk for stedets sammensætning af elementer : forår, vinter efterår og sommer, varierede med overvægt af henholdsvis: luft, vand, jord og ild ligesom de i en organisme indgående elementer tilsvarende var. blod, vand sort galde og gul galde. Herefter lå teorien om en given sygdom som specifik for stedet, kli­ maet og årstiden nær. De enkelte elementer var ulige tilstede pa forskellige tider af aret og varierede desuden med vejrliget, hvor sol og storm f.eks. kunne udtørre mens væde og kulde kunne nedkøle og fugtiggøre tilstanden. Selve sygdommen var denmod ikke nogen enhed, der kunne føres fra et sted til et andet. Den matte ændre sig, hvis de ydre forhold skiftede (Sigerist 19 56 pp. 10 - 11) . Paracelsus Gennem middelalderen arbejdede de fleste læger efter Hippokrat.es’ og Galéns teo­ rier. Henimod år 150 0 udkastede Theophrastus Paracelsus (149 3- 5 4 1) en ny udform­ ning af de gamle teorier. Paracelsus måtte som rebel forkaste alle de gamle dogmer. Han mente dog ligesom sine forgængere, at sygdomme var uspecifikke for det enke e individ, men induceret af ydre forhold. . , , .„ of1or c.fcr>piipHp