TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

EPIDEMITEORIER Indledning

Mens epidemiske sygdomme har hærget menneskeheden fra tidernes morgen, op­ star egentlige epidemier kun i kultursamfund, idet de kræver et vist antal mennesker for at kunne opstå. Sådanne epidemier har altid lokket eksperter til at fremsætte teorier for udbredelsen og årsagen til deres opståen. Oldtid 1 primitive samfund varetages helbredelse og sygdomsforebyggelse ved magi. Syg­ domsårsagen soges i det overnaturlige på samme måde som årsagen til en dårlig jagt. Med bevægelser og kultiske danse sikrer man forbindelsen til naturens kræfter. Som René Sand (Sand, R. 19 5 2 p. 8) skriver, kendte man magi, før man havde huse og ager­ brug. På billederne i hulerne i Trois Fréres i Frankrig ses endnu den ældste afbildning af et magisk ridt. Manden med masken, kunstigt skæg og hale danser her, som han siden har danset i alle primitive samfund gennem de ca. 150 0 0 år, der er gået. Endnu kendes den magiske helbredelse ved gennemførelse a f visse ritualer. I f.eks. nogle kristne trossamfund praktiseres stadig fælles bøn som helbredelsesmiddel ofte med meget stærk virkning på patienter og deltagere. Denne helbredelsesmetode, hvor lægen ikke er strengt nødvendig, kalder Julius Petersen i sin Lægekunstens Historie (Petersen, J. 1876 pp. 12-34 ) for den theurgiske. Lægen eller præsten evt. menigheden søger gennem kontakt med guddommen en retningslinie for behandling af den specielle patient, man har i kur. Der er altså ikke tale om en generel behandling af visse sygdomme eller visse symptomkomplekser, men en individuel kur for den enkelte patient (King 19 6 3 p. 14). Noget skarpt skel, mellem den religiøs-magiske helbredelse og den, der er baseret på naturvidenskab og erfaring, er der ikke tale om. Enhver kultur og alle, selv de mest pri­ mitive medicinmænd, har haft urtemedicin, visse dietetiske metoder og forskellige kirurgiske instrumenter, som alle er udviklet af en form for erfaring og »videnskabelig» metode (Sigerist 19 5 1 pp. 9-12). Samtidig med tempelmedicinen eksisterede lægen som håndværkeren, der arbejdede blandt folket. Hans viden gik i arv fra far til søn. Ingen nedskrevne beretninger om denne medicin eksisterede før i det femte århundrede før Kristi fødsel. Hippokrates På dette tidspunkt havde man i den græske filosofi en teori om verden sammensat af fire elementer: luft, ild, jord og vand, f.eks. udformet a f pytagoræerne. I Kos-skolens teori, personificeret i Hippokrates (460-377 f.K r.), blev de tilsvarende grundbestanddele i en levende organisme til fire elementer. Herudfra var alt dannet gennem passende blandinger. Svarende til elementerne var fire forskellige egenskaber: vannt, tørt, koldt og fugtigt. Det menneskelige legeme bestod tilsvarende af fire for­ skellige legemsvæsker: blod, gul galde, sort galde og slim. Afhængigt a f hvilke elemen­ ter der var fremtrædende, fungerede individet som: sangvinsk, kolerisk, melankolsk eller flegmatisk. Når en persons fremtoningspræg var afhængigt a f forholdet mellem de forskellige elementer, var det klart, at forskydningerne mellem disse måtte have afgørense be­ tydning for personens sundhed og hele tilstand. Sygdomme f.eks. opstod ved forskyd­ ninger mellem elementerne, og her var igen sygdommens symptomer og sværhedsgrad afhængig af de enkelte elementers mulige fordeling (King 1963 pp. 30-32). Galén Galén (12 9 -19 9 e.Kr.), der udviklede Hippokrates’ teori videre ca. 500 år senere, 12