TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

de respiratorisk paretiske patienter havde været dårlige under de foregående epidemier. Først under 1952-epidemien lærte man at behandle disse patienter effektivt. Epidemiens forløb: Epidemien startede i slutningen a f juli 19 5 2 , og de sidste til­ fælde forekom i januar 19 5 3 . I denne periode anmeldtes 1289 paralytiske og 1 6 3 1 non-paralytiske tilfælde i Storkøbenhavn. 1 1 0 a f de københavnske patienter døde af sygdommen. Blegdamshospitalet, der som det eneste epidemiske hospital dækkede dette område, modtog i denne periode 2 .7 2 7 patienter, heraf enkelte fra det øvrige Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. A f epidemikurveme ses det, at sygdommen kulminerede i ugen omkring den 1.9 ., hvor der blev indlagt 3 3 5 patienter eller ca. 50 om dagen. Blegdamshospitalets 500 sengepladser viste sig snart for få, og sengepladser på andre hospitaler måtte lånes. Fra den 2 1 . 8. begyndte man at indlægge poliomyeli- tispatienter på Fuglebakkens Bømehospital, den 25.8. på Frederiksberg Hospital, den 2.9. på Balders Hospital og den 4.9. på Sundholm. I løbet a f de to første uger a f sep­ tember fyldtes Sundholm, og ugen senere måtte man indlægge patienter på Øresunds­ hospitalet. I begyndelsen af oktober indlagdes patienter på Dronning Louises Bøm e­ hospital. Fra midten a f oktober måtte Sundholm igen evakueres, idet de midlertidige lokaler derude var vanskelige at opvarme. Alle patienterne blev primært bragt til Bleg­ damshospitalet og herfra visiteret videre. De svære tilfælde, specielt de patienter med respiratoriske problemer, blev på Blegdamshospitalet, mens en del a f de øvrige blev sendt videre. Ialt behandledes fra august 19 5 2 til januar 19 5 3 2 10 patienter på Fre­ deriksberg Hospital, 234 på Fuglebakkens Bømehospital, 15 5 på Sundholm, 39 på Øresundshospitalet, 2 1 på Balders Hospital og 16 på Dronning Louises Bømehos­ pital. Efterbehandlingen kom til at foregå på Polioforeningens klinikker på Tuborgvej og Thorvaldsensvej, på Ortopædisk Hospital i København og på Fysiurgisk Hospital i Hornbæk (Indlæggelsesprotokollen over Poliomyelitispatienter 19 5 2 og Lassen, H.C. A . 19 52). 1 løbet a[ .de sidste uEer a f juli blev det klart for personalet på Blegdamshospitalet at poliomyelitisepidemien dette år ville blive a f større omfang end tidligere De para­ lytiske tilfælde a f polio udgjorde i 19 5 0 ca. 1 1 % a f de anmeldte i København (Bjerg- lund & Bang 19 5 3 ). J 6 , Det er uklart, hvor mange aparalytiske tilfælde der har været i de ældre epidemier jkk0 b^ev anme^dt før 19 34 . I 19 5 2 udgjorde de paretiske patienter ca. 43 % af de indlagte på Blegdamshospitalet (men en langt mindre del a f det totale an- tal) Der var altså væsentlig flere end i 1950-epidemien. Langt de fleste a f disse patien­ ter blev udskrevet kort efter indlæggelsen. Nogle måtte fortsætte med fysiurgisk be­ handling ambulant, mens andre med svære pareser måtte flyttes til efterbehandling på andre hospitaler. Behovet for hospitalsplads til efterbehandling a f poliopatienter var stigende. Selv om institutterne på Tuborgvej og Thorvaldsensvej udvidede deres kapa- ci et hastigt, måtte der skaffes flere pladser. En del patienter med svære pareser kræ ­ vede længere tids optræning, og dette kunne for de flestes vedkommende kun finde sted under indlæggelse. I forståelse med Københavns Kommune (borgmester Julius Hansen) købte Sam fun­ det og Hjemmet for Vanføre (administrationschef P. Stochholm) Hornbæk Badehotel 1 der indrettedes til fysiurgisk hospital. Her kunne patienterne opholde sig i længere tid ’ Man samlede den mest tidskrævende og kostbare del a f optræningen her På Ortopædisk Hospital havde man i 19 40 ’eme studeret efterbehandling a f polio­ patienter. Man begyndte med skinner og støttende bandage og endte med operativ behandling med senetransplantationer og indgreb på leddene i udvalgte tilfælde En Lang række a f 1952-epidemiens patienter gik igennem Ortopædisk Hospital. Alle dis­ ae patienter udgjorde et langtidsproblem, som man senere skal vende tilbage til. Respiratorisk paretiske patienter: De patienter, der uden sammenligning udgjorde * de største problemer under polioepidemien, var de respiratorisk paretiske. De havde under 1950-epidemien udgjort en ganske Mlle gruppe, under 1 %. H.C.A. Lassen havde 138