TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

678

Bygninger og Institutioner.

som i den indre Bydel, idet dog Hjælpeledningerne af økonomiske Hensyn hyppigt er fremstillet som aabne Grøfter, ligesom eksisterende Bække og Aaløb saavidt muligt er anvendt som Hjælpeledninger. Litt.: O. K. Nobel, Kbh.s nyere Kloakanlæg, udg. ved Kbh.s Kommunalbestyrelses Foranstaltning, Kbh. 1903. De første underjordiske Kloakker paa Frederiksberg anlagdes 1865, GI.-Kongevej, og 1868, Frederiksberg Allé, til hvilke Hovedledninger der efterhaanden lagdes Ledninger fra de tilgrænsende Villaveje; i 1870’erne erstattedes Vodrofs Aa fra Gl.-Kongevej til Ladegaardens Mark med en lukket Kloakledning, og senere kom der flere til, men for øvrigt har Frederiksberg som ovfr. nævnt til Dels Kloak­ system fælles med Kbh. Efter Fuldendelsen af den store Hjælpeledning fra Nørre­ bro til Kalvebodstrand gennem Ørstedsvej osv. (se ovfr.) i 1891 anlagde Kom­ munen indtil 1899 overalt Ledninger i Bydistriktet, og med den 1899-1900 sam­ men med Kbh. anlagte Ledning gennnem Ladegaardens Terræn og Vodrofsvej maa Kloaksystemet anses for fuldendt, hvad Bydistriktet angaar. Derefter er en tidssvarende Afvanding for Landdistriktet begyndt, hvilket ogsaa slutter sig til det kbhvnske System; Hovedkloakledningen for den nordi. Del (N . for Frederikssunds- banen) er bleven udført 1902; den sydi. Del afvandes dels ad Harrestrup Aa (vesti. Del), dels ad Gaasebæksrenden (den østl. Del); Hovedledningen for den vesti. Del er udført i 1904 samtidig med de af Kbh. i Brønshøj m. fl. udførte Anlæg, og en Hovedledning for den østlige Del i 1909 ved Lægning af en Led­ ning i Dalgas Boulevard i Forbindelse med Overdækningen af Gaasebæksrenden. Med Forbindelse til denne Ledning er lagt Hovedledninger i Vejene Peter Bangs- vej i 1911 og 12, i Finsensvej 1911 og 14 og i Roskildevej 1919 og 26, hvorefter Ledninger lægges i de tilstødende Sideveje som Bebyggelsen skrider frem. Den nordlige Del af Kommunen N. for Vandværkets Kanaler og Dæmninger er ved Lægning af en Ledning i 1925 afvandet sammen med Lersøens og Utterslev Moses Oplande til Øresund. Medens D a g re n o v a tio n e n fra Københavns Kommune mest udbringes til for­ skellige Lossepladser paa Amager og paa Sjællandssiden ved Kalvebod Strand, hvor den tjener til Opfyldning af lavtliggende Arealer og Landvinding, har man paa Frederiksberg maattet gaa over til at forbrænde Dagrenovationen. Frederiks­ berg Kommunes Forbrændingsanstalt for Dagrenovation, ved Nordre-Fasanvej paa en c. 31,660 nr stor Grund mellem Nyelands- og Fabriksvej, er aabnet i Sept. 1903. Den opførtes, da det ikke mere var muligt at skaffe passende Lossepladser i Kommunen, og deris Beliggenhed bestemtes ved, at den, foruden at skulle til­ intetgøre Affaldet fra hele Kommunen, tillige skulde tjene til Opvarmnings- og Varmtvandsforsyningscentral for Hospitalet og Forsørgelsesanstalterne (se p. 527). Bygningerne (Arkt. Wenck) bestaar af Ovnbygningen med tilhørende Kedelhal, Knuse- og Sorterværket med tilh. Køleværk for de ved Forbrændingen tilbage­ blevne Slagger (opf. 1904) samt en Kontor- og Funktionærbygning. Renovations­ vognene (Tilkørsel fra Fabriksvej) føres ad en brolagt Rampe op paa Aflæsnings­ loftet, hvor Affaldet aflæsses i Siloer af Smedejærn. Herfra føres det til Ovnene (Hughes & Stirling, London), der er anbragte i 3 Grupper, hver med 4 Celler. Cellerne — hver beregnet paa at brænde 12 Tons Affald i Døgnet — er ordnede to og to om Forbrændingskamret i Midten, hvor den fuldstændige Forbrænding foregaar. Gennem Forbrændingskamret føres Røgen videre ind under de bag Ov