TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

677

Kloakvæsenet.

Kloaksystem, der omfatter Kvarteret mellem Frihavnsbanen og Jagtvejen, og hvor­ fra Vandet ledes til Kloakværket ved Svanemøllebroen, og Nord derfor et meget stort Kloaksystem for Utterslev Moses og Lersøens Oplande, hvorfra Afløbsvandet samles i Kloakværket ved Scherfigsvej. Dette sidste System omfatter Lygtekvar­ teret og den østligste Del af Frederiksberg, Utterslev, store Dele af Brønshøj og Husum, Emdrup, Vangede, Søborg, Arealer af Hellerup, Svanemøllekvarteret m. m. Kloakværkerne ved Svanemøllebroen og ved Scherfigsvej har begge, ligesom Vær­ ket i Sundbyøster, Opsamlingsbassiner med automatisk Udtømning gennem Ud­ løbsledninger, der er ført c. 700 m ud i Svanemøllebugten og udmunder paa 47» m Vanddybde. Bryggervangssystemet afvandes uden Pumpning, og det samme gælder i Hovedsagen Utterslev Mose-Lersødistriktet, dog findes her en mindre Pumpestation i Forbindelse med Værket ved Scherfigsvej for Arealerne omkring Strandvejen Nord for Rosbæksvej og endvidere en noget større Pumpestation ved Lygten, der oppumper Afløbsvandet fra Bebyggelsen i Lygtekvarteret og Bispe- engen. Distriktets Hovedledninger følger Utterslev Mose og Lersøen og samles over Ingeniørregimentets Øvelsesplads til en Fællesledning, der gennem Rosbæks­ vej fører til Kloakværket ved Scherfigsvej. Mod Vest findes 3 Kloaksystemer med Udløb i Kalvebodstrand. Da Kalvebod­ strand kun har ringe Vanddybde og ringe Strøm, kan man ikke her udlede store Mængder urenset Kloakvand uden at forurene Stranden paa uheldig Maade, og der er derfor for disse tre Systemer etableret Rensningsanlæg (Emscherbrønde) for Kloakvandet, inden dette udledes. Det ved Rensningen indvundne Slam anvendes som Gødningsstof. Det østligste af de tre Systemer omfatter Sydhavnsarealerne, Vestre Kirkegaard . og omliggende Terræner. Da hele Kvarteret er lavtliggende, maa Kloakvandet pumpes. Pumpestation og Rensningsanlæg er beliggende ved Kysten ved Ejen­ dommen Karens Mindes Østside. Fra Rensningsanlægget udledes Kloakvandet gennem en kort Udløbsledning i Stranden. Gaasebæksrendens Kloaksystem omfatter Arealer af Vigerslev, Valby og Frede­ riksberg Landdistrikt. Systemets Hovedledning følger den tidligere nu delvis bort- faldne Bæk, Gaasebæksrenden, og leder Kloakvandet til Rensningsanlægget, der er beliggende paa Hjørnet af Trekronergade og Enghavevej. Fra Rensningsan­ lægget fører en lukket Ledning langs med den gamle Gaasebæksrende til Stran­ den, medens det aabne Løb fungerer som aaben Hjælpeledning for Kloakken. Det vestligste Kloaksystem omfatter det naturlige Opland for Damhusaaen og Harrestrupaaen, og har som Følge deraf en meget betydelig Udstrækning, idet det begynder mod Nord i Mørkhøj og Islev. Der henhører under Oplandet Arealer af Vigerslev, Hvidovre, Rødovre, Vanløse, Frederiksberg, Husum, Brønshøj, Islev, Mørkhøj m. m. Afvandingen sker til en Hovedledning langs med Damhus­ aaen, der ved Banen deler sig i en nordlig Gren langs med Harrestrupaaen til Rødovre, Husum, Mørkhøj m. m. og en østligere Gren — den saakaldte Brønshøj- Vanløse Kloak — der dels gaar Øst om Damhussøen og dels følger Grøndalsaaen til Borups Allé og Lygtekvarteret. Ved Stranden etableres et Rensningsanlæg, hvorfra Vandet udledes i Stranden gennem en kort Udløbsledning. Der bygges Pumpestation for de lavtliggende Arealer ved Flåskekroen og muligvis ogsaa for Arealer i Rødovre og Islev. Kloaksystemet er for Tiden under Udførelse, dog er den ovennævnte Brønshøj-Vanløse Kloak allerede udført i Aarene fra 1902 05, idet Vandet herfra midlertidigt er udledet i Damhusaaen. Kloaksystemerne i de. ydre Distrikter er iøvrigt udformet efter samme Principper

Made with