TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

420

Bygninger og Institutioner.

sydi. danner Hovedindgangen, den nordi. er et særskilt Observationsværelse. Paa begge Sider af Midtpartiet er der to lavere Meridianværelser, det ene med Meri­ diancirklen, det andet med et Passageinstrument; til disse Værelser slutter sig ved Bygningskompleksets Ender to Huse med Gavlene ud til 0 . -Voldgade, hvoraf det ene er Professorbolig, det andet Bolig for Observator, en Assistent og Bud; i Haven tre mindre Bygninger med Instrumenter og fotografisk Laboratorium. En betydelig Ændring i det Indre foretoges 1894-95, idet den 1861 opstillede Refrak­ tor (28 cm Aabning) afløstes af et nyt Instrument baade til optiske og til fotogra­ fiske Iagttagelser (henholdsvis 36 og 20 cm Aabning), der kostede c. 40,000 Kr. Af Nyanskaffelser fra senere Tid skal nævnes: en Spektrograf, et Fotometer, Maaleapparat for fotografiske Plader, Maaleapparat for Spektre, moderne Regne­ maskiner. Observatoriet staar i telegrafisk Forbindelse med Silopakhuset i Frihavnen, hvorfra der siden w/3 1909 gives Tidssignal (tidl. blev det givet fra Nicolai Taarn) ved en Kugle, der hejses til Toppen af en Stang og falder hver Søgnedag Kl. 1. Foran Observatoriet paa Bakken ud til Ø.-Voldgade er 8/s 1876 afsløret en B ro n ce- sta tu e af Tyge Brahe i naturlig Størrelse, modelleret af H. V. Bissen. I Observa­ toriet findes flere malede Portrætter, deribl. af Astronomerne F. W. Bessel (af C. A. Jensen), Th. Bugge, f 1815, Ole Rømer og d’Arrest, f 1875, og af Chr. IV, samt Gibsbuster af Tyge Brahe og Admiral P. Løvenørn, i 1826. Observatoriet udgiver: Publikationer og mindre Meddelelser fra Københavns Observatorium. Til Observatoriet er knyttet det under Union Astronomique Internationale sorterende Astronomiske Centralbureau. Biblioteket omfatter c. 10,000 Bind. (Se Universitets- Observatoriet paa Rundetaarn, Kbh. 1826. - C. F. Pechiile, Kbh.’s Observ og dets nye Instrument, 111. Tid. 1895. - E. Stromgren, Tre Aartier Celest Mekanik paa Kbh.s Observatorium, i Univ. Festskr. 1923). Det B y g n i n g s k omp l e k s , der rummer kemisk Laboratorium og Mineralogisk- geologisk Museum, Hj. af Ø.-Voldgade og Sølvgade, er opf. 1888-93 efter Tegn. af Prof. Hans J. Holm for 733,206 Kr. i frit behandlet norditaliensk Renæssancestil paa ramtsokkel af røde Mursten og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i Kælder og 2 Stokv. (Fløjen med det skraanende Terræn ind til Botanisk Have har dog 3 Stokv.) medens den 4. Side ud mod Ø.-Voldgade har 2 Professorboliger i 1 Stokv. og et Gitterparti. Den sydi. Halvdel er Laboratoriet, den nordi. Museet. Kemisk Laboratorium . Der havde under Chr. IV været et kern. Laborat. i Rosen- org Have; under Fr. III blev der til Alkymisten Borri indrettet et Laboratorium af Tømmer i Byens østl. Del („bag Børsen"), som 1669 flyttedes til Rigensgade Garpn'S0”Sh0r o Pl3dS); d6t kaldtCS ° Uldhuset ben>rttedes senere til Kvæsthus og Fabrik. 1759-78 var der Laborat. paa Charlottenborg, i Forb. med MoHkes Natural- og Husholdnings Kabinet. I 1788 indrettedes et Laboratorium i e rivhus i den gi. Botaniske Have ved Universitetet; i den flg Tid benyttedes skiftende Lokaler; 1829 flyftedes de, „1 den da „preftede po.yteknVke L ^ a S , ! hvorunder Ørsteds Gaard 1852 inddroges. Om Laboratoriets ældre Hist se Univ Aarsskr. 185/. Endelig bevilgede Rigsdagen 1856 af Universitetets Midler 97 000 Rd. il en egen Bygning, der opførtes i Ny-Vestergade (Nr. 11) efter Tegn. af N. for K e- °k1 °hg 1!+ ViedeS 2 1859 0g 1888' 93 °pførtes de nuværende Bygninger for Kemisk Laboratorium og Mineralogisk Museum (s. ovfr.) paa Hj. af Ø.-Voldgade ef Varc!agCr den alm Undervisni^ « Kemi for matematisk- naturvidenskabehge og lægevidenskabelige Studerende samt den særlige Under­ visning , organisk Kemi for Universitetsstuderende og Fabrikingeniører i 1927 undervistes c. 300 Studerende i hvert Halvaar. ngemører, i iy;/