TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

419

Botanisk Have og Astronom isk Observatorium .

herbariet c. 400,000 opklæbede Eksemplarer). Endvidere findes et 1888-90 opf. B o ta n is k L a b o ra to rium (delt i et planteanatomisk og et plantefysiologisk Lab.), af røde Mursten med Anvendelse af Granit, Kridtsten og Kalksten, bestaaende af en Hovedfløj og en Tværfløj i Kælder og to Stokv. (Arkt.: J. D. Herholdt); for­ uden Arbejdsrum indeholder det Auditorium og Bolig for Direktøren og Prof. i Plantefysiologi. I Museets Læsesal Portrætmedaillon af C. Linné (Afstøbning efter Sergel) og en Buste af Landskabsgartner Flindt. I Væksthusene staar en Buste af Fr. V (før i den bot. Have ved Amalienborg, derpaa ved Charlottenborg), af Hartmann Beeken (fuldendt af Wiedewelt, der ogsaa har gjort Marmorfodstykket); foran Væksthusene er der et af J. C. Jacobsen skænket Springvand. Foran Laboratoriebygningen opstilledes i 1927 en Buste af Botanikeren Eug. Warming.

Observatoriet.

Forsk. Gengivelser af antikke Kunstværker, skænkede 1909 af Dr. Carl Jacobsen, er opstillede i Haven. L itt.: Joh. Lange, Erindringer fra Univ. bot. Have ved Charlottenborg, Kbh. 1875, Særtr. af Bot. Tidsskr. — J. C. Jacobsen og T. Rothe, Væksthusene i bot. Have, Kbh. 1879. — N. Hartz, Væksthusene i bot. Have, Kbh. 1 8 95 . — Bruun og Lange Danm.s Havebrug og Gartneri til 1919, Kbh. 1920, p. 3 00 flg. - C. Hansen Ostenfeld, Botan. Have gen. 50 Aar, i Univ. Festskr. 1924. Astronomisk Observatorium . Allerede 1589 indrettede Tyge Brahe et Obser­ vatorium paa Volden i „Vandmølletaarnet“, men sit egentlige Observatorium fik Byen først ved Rundetaarns Opførelse; om dette se p. 242 flg. Da en Flytning tilsidst blev nødvendig paa Grund af de indskrænkede Forhold og de stærke Rystelser, som Vognfærdselen foraarsagede, opførtes paa Rosenborg Bastion overfor Rosen­ borg Slot (hvor dengang laa Voldmesterens Bolig og Resterne af en Mølle) efter Tegn. af Bygningsinsp. Chr. Hansen den nuvær. Bygning for 182,927 Kr. (med Instrumenter) 1859-61 (Grundst. nedl. 15/u 1859, tagen i Brug Sept. 1861) af gule Mursten. Den bestaar af et firkantet Midtparti, der krones af en Rundbygning og kobbertækket Drejekuppel paa 7,5 m i Diameter, og hvis cirkelrunde indre Rum omslutter en hul Mursøjle, der bærer Refraktoren; om Søjlen snor sig en Vindel­ trappe, der fører op til Kuplen. Midtpartiet har to smaa Udbygninger, hvoraf den