TraadenFraDenRødeGaard

TRAA D EN F R A D E N RØ D E GAARD

46

Allerede tid ligt blev det nødvendigt at indskærpe B e ­ stemm elserne om, at Ek sp ed ien ten under T e leg ra fe­ ringen skulde afholde sig fra uhøflige Bemæ rkn inger mod de S tatione r, han arbejdede med. D e t hedder: »E n ­ hver, hvem T jene sten s u forstyrrede Gang i det hele ligger paa H jæ rtet, og som har Agtelse for sin Stilling , maa indse, hvor nødvendigt det er at modarbejde en sle t Vane og at standse den paa ethvert Sk rid t, hvor den søges indsmuglet.« D e t er her den ly riske D ig ter, som taler faderligt formanende; men lidt efter kommer Embedsmanden med K raba sken , th i videre hedder d et: ». . . Afvigelser fra de givne B e stemm e lse r vil forhaa- ben tlig derved blive en Undtagelse, som jeg , naar den kommer til min Kundskab, skal vide yderligere at fjæ rne enten ved at forflytte vedkommende eller indstille dem til A fsked.« P e te r F a b e r var en Mand, som ofte handlede under Ind trykk e t a f en pludselig op irret Stemning, men naar denne havde lagt sig, fik hans i Virkeligheden gode H jæ rte a tte r Lov til at tale med. E t ka rak teristisk Ek sem p el herpaa var det Bud , som særlig gjorde T je ­ n e ste hos ham. E n Dag stod B ud e t ude paa Gangen og græd. Paa deltagende Fo re spø rgsel om, hvad der var i Vejen, sva­ rede h an : »Aa, nu har han afskediget mig i g e n ! « Man trøstede ham og lovede at gaa i Forbøn for ham hos P e te r Fab er. Den næ ste Dag var B ud e t a tte r i sin gamle Stilling .