TraadenFraDenRødeGaard

TRÅADEN FRÅ DEN RØDE GÅÅRD

168

frisk Mod, selv om Ekspeditionen var vanskelig, det sku ld e gaa, om end det mange Gange gik smaat nok. Møblementet paa Stationen stod i Rangklasse med Papgardinerne; den Gang var der ikke Tale om at ned­ sætte en Kommission til Undersøgelse af, hvilke Stole, det var mest bekvemt at sidde paa for en Ekspedient. Der fandtes nogle faa Stole med Ryg, enkelte, ''Som bar Spor af engang at bave haft en Ryg, og Resten var Taburetter. Ens for dem alle var et solidt, blank­ slidt Lædersæde stoppet med Blaar, som paa Vetera­ nerne blandt dem stak ud af de i Tidens Lob frem­ komne Huller. Til Nattevagtens Afbenyttelse blev en værkbruden Jærnseng opstillet i Apparatsalen, saa man kan forstaa, der skulde et godt Sovehjærte til, for at faa Søvn i den, særlig hvis »Schappe« — en nuværende Tele­ grafbestyrers Hund — havde fyldt den med Lopper! Hvis en af de to andre Nattevagter kunde undværes, lagde han sig paa det store Journalbord i Affalds strimler med et Viskestykke under Hovedet stoppet med samme Slags Materiale; i heldigste Tilfælde kunde han bjærge sig et tyndslidt Tæppe til at dække sig med. Naar det var kolde Vinternætter, og Kakkelovnen ikke vilde trække, saa Temperaturen var lav med en sur Røg fra Kakkelovnen og Os fra Petroleumslamperne, kunde man saa dejlig rappe sig med Punchningen for blot nogenlunde at holde Varmen; men uafbrudt saa man langeligt efter Uhret, om det ikke snart dagedes,