TraadenFraDenRødeGaard

106

TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD

O, du som gør, at den ydre Luft, Skønt den ikke just altid er Rosenduft, Trods Gammelmandssnak og’ Snusfornuft Faar Indpas paa Svæklingekroppe. Dig’ have vi alle en dybtfølt Trang Til erkendtlig at mindes i Digt og Sang, Og det burde vi gøre hver eneste Gang, Vindverne har været oppe!

^

E fte rsta a end e Sk rivelse fra B e s ty re ren til P o litie t kunde tyde paa, at der blandt Budene har væ ret nogle, som i en snæver Vending trak Un iform sfrakken a f og p an tsa tte den for at rejse manglende K on tan te r. »Paa given Anledning tillader S tationen sig at fo re ­ spørge, om P o litie t skulde være villigt til at — om ikke forh ind re, saa dog vanskeliggøre, at S tationens Bude kunne p an tsæ tte deres Un iform sstykker hos de fo rsk e l­ lige Pan telaanere«. D a i 1 8 8 4 Christiansborg brændte, og Gn isterne fra B rand sted e t regnede ned over det omliggende K v a rte r, var man ogsaa paa Hovedstationen belavet paa at møde en mulig Antændelse. D e t gjald t foruden Tagetagen at b e sky tte et aabent Tremm esku r i Gaarden , hvor M a - terialforvaltningen havde en D e l Sager staaende. D e r blev fy ld t Vand i store K a r, og gamle Læ d e r­ brandspande stod op stillet i Ræ kk e r med Vand parate til Slukning. D en B randvag t, som i fornødent F a ld skulde tage Affære, bestod a f 6 Postbude og 6 T e le ­ grafbude. D e r blev dog in te t brændende at slukke udover den