TivoliI50Aar

26

stærke og kraftfulde Mænd, som allerede i en forholdsvis meget ung Alder kunde forbause som Atleter og Brydere. Til deres Forbund sluttede sig snart en tredie, jevn- aldrende Kollega, nemlig Pe t e r Busholm, Volkersens gamle Skolekammerat. Han blev som bekendt senere en ypperlig Cassander, medens He s s e endnu, trods sine 76 Aar, er en gratiøs og smidig Harlequin. Han er sikkert den ældste Elsker i hele den civiliserede Teaterverden. Den første Gang, Peter B. saa’ Akrobater, var paa Dyrehavsbakken, hvor hans Tante tog ham med ind i et Telt for at overvære den berømte Kraf fts Præstationer. Han blev saa henrykt over dennes Kunster, at han næste Dag bandt sine Ben sammen med Sejlgarn og prøvede paa saaledes at slaa en Saltomortale, hvad der fik hans Moder til at briste i Graad og forsikkre, at Drengen var bleven gal, nu vilde han »slaa Benene af sig, og dø for hende«. Busholm havde meget Talent for Tegning, hvad der senere kom ham til udmærket Nytte i Tivoli ved Arrangement af Optogene, og skar, da han var c. 18 Aar, en Statue ud af Kork, der forestillede »Napoleon, som overrækker sin tro Tjener Æreslegionens Kors«. Moderen dristede sig til at gaa op til Thorvaldsen og vise ham den, tilligemed nogle af hans Tegninger, og den store Kunstner blev aldeles forbauset over hvad han saa, tilmed da han hørte, at Fyren aldrig havde nydt anden Undervisning end den, der blev givet i den Tids Friskoler, som var højst middelmaadige. Han vilde absolut se den unge Kunstner, og hvor meget denne end vred sig, maatte han op til den store Mester. »Er det virkelig Dig, der har gjort det Arbejde?«