TivoliI50Aar

25

Sted, hvor Publikum og han er voxet saa inderlig sammen, som her i vor kære Hovedstad. Og det er intet Under, thi siden den 9de Maj 1841, da han første Gang præsen­ terede sin af Philippo Petoletti vel skolede Pjerrot, men som han havde udstyret med sit eget groteske og dog elskværdige Lune, og trods Konkurrencen med Price og Erindringen om Casorti, gjorde en saa pyramidabel Lykke, har han omtrent hvert Aar henrykket Generation efter Gene­ ration. Og vi, som kan erindre ham for nogle og tredive ,Aar siden, ser med Forbauselse, at hans Lune er ligesaa spillende, hans Mimik ligesaa talende og hans Humør ligesaa ungdommeligt som i hans Ungdom. Han er født i Stigsnæs ved Skelskør for ca. 73 Aar siden. Hans Fader var Skolelærer der nede for Landsby­ børnene, men flyttede til Hovedstaden, og Niels Hendrik blev sat i Typograflære. At staa og sortere Typer var imidlertid ikke noget for den livlige, opvakte Dreng. Hele hans Hu stod til at være Kunstner, han skulkede af Læren, og sammen med sin Ven Har a l d He s s e , der var et Par Aar ældre end han, begyndte han nu at ud­ danne sig i Smidighedsøvelser og Kraftproduktioner. For­ ældrene saa’ just ikke med glade Øjne paa deres haabe- fulde Poders Foretagende. Fordommene mod Artister var store i de Dage, men de to unge Fyre var ikke for­ knytte, de øvede sig om Dagen i Hesses Faders Blikken­ slagerkælder i Gothersgade, og tjente om Aftenen nogle Skillinger ved at være Lampister paa Vesterbros Theater. Og de unge Mennesker var nøjsomme. Et Par Surbrød om Dagen og en lille Snaps Polak var ofte deres eneste Maaltid, men desuagtet voxede de op til ualmindelig