TivoliGennem75År_1843-1918-3.31.2016 11-22-36 PM

5 Græsset gro« over den ganske Vold lige fra Kastellet til Amagerport. Man følte sig — som det hedder i et a f Georg Carstensens B lade — saa hjærtelig hjemlig, saa sødt omduftet a f dansk Aande og dansk Væsen, national Gemytlighed og Naragtighed. Der va r hele den næringsdrivende og skatte­ ydende Spidsborgerstand. Der va r agtbare Madammer med haabefulde Poder og Mopper. Der va r »Grisetterne« og Dri­ verne, for hvem København stod som en B rysselerudgave a f Paris, Gadedrengene, som stormede Voldbakken, saa Skild- vagten g ik imod dem med fældet Bajonet, og unge Kærestefolk,

deri Reglen eskorteredes a f en væ rd ig Moder eller Tante. Volden va r paa denne Aften »Kæreste­ folkenes Trommesal«. Alle de Forlovelser, som det sidste A ar havde pro­ duceret, kunde man her tage i Øjesyn, medens Solen g ik ned til K lok ­ kernes Kimen . . . . Saa vandrede man

hjem til Theen, inden Mørket svøbte sig om Staden. En sildig Aftenvandring kunde paa sine Steder væ re ret besværlig. Gade­ belysningen va r jo kummerlig, om Lygterne overhovedet blev tændt. Det saakaldte »Magistratsmaaneskin« forsvandt først i 1847, og paa Gasbelysning maatte man vente indtil 1857. Naar Lygterne lyste særlig svagt, skældte man paa Vægterne, som skulde passe dem, og som jæ vn lig sigtedes for at gøre sig en lille Ekstrafortjeneste a f at spare paa Trannen. Tivolis Op­ rettelse skaffede det brave Vægterkorps adskilligt Bryderi. I Forvejen var det en yndet Beskæ ftigelse at smaadrille den natlige Ordens Vogtere, og naar F o lk nu i godt Humør kom hjem fra det nye Forlystelsessted udenfor Vesterport — ved de store Fester ofte lidt sent — , kunde Humøret slaa ud i en særdeles respekt-stridig Kaadhed. Natvægterne maatte da væ re 1 * V esterport 1839.